En dansk skuespiller og debattør har udløst en politisk storm efter at have sagt, at homoseksualitet i hans idealsamfund ville blive straffet med døden.
Nu reagerer ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med skarp kritik og rejser samtidig spørgsmålet om indvandring, islam og grundlæggende danske frihedsværdier.
En eksplosiv debat om religion, ligestilling og homoseksuelles rettigheder har nu således fået en minister til at reagere med usædvanlig skarphed.
Den danske skuespiller og debattør Abud Mustafa har i B.T.s podcast Borgerlig Tabloid fortalt, at homoseksualitet i hans ideelle samfund – hvor Koranen skulle sætte retningen – ville blive straffet med døden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Udtalelsen har vakt politisk opsigt og fået ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at gå direkte ind i debatten.
I et interview med B.T. lægger ministeren ikke skjul på sin reaktion.
“Det er jo simpelthen for sindssygt,” siger hun til mediet.
Men ministerens kritik stopper ikke ved selve udtalelsen. Hun retter også blikket mod de værdier, hun mener, Danmark skal beskytte, og rejser spørgsmål om indvandring fra samfund, hvor synet på homoseksualitet ifølge hende kan være markant anderledes end i Danmark.
Minister mener, at værdierne ikke hører hjemme i Danmark
Abud Mustafa har i podcasten ifølge B.T. understreget, at han ikke ser ned på homoseksuelle, og at han anerkender deres rettigheder i samfundet.
Samtidig har han medgivet, at homoseksualitet i det idealsamfund, han beskriver, ville blive straffet med døden.
Det er netop den modsætning, der har vakt ministerens vrede.
Ane Halsboe-Jørgensen mener, at holdningen står i direkte modsætning til de frihedsrettigheder, som Danmark bygger på.
Hun har over for B.T. givet udtryk for, at personer, der ønsker at begrænse andres frihed på baggrund af religiøse overbevisninger, bør overveje, om deres værdier stemmer overens med det danske samfund.
Hun understreger samtidig, at hun ikke forstår, hvorfor mennesker ønsker at bo i Danmark, hvis de vil bruge religion til at begrænse andre menneskers frihed.
Åbner for debat om stram udlændingepolitik
Sagen har også fået en bredere politisk dimension.
Ligestillingsministeren kobler nemlig debatten om homoseksuelles rettigheder sammen med spørgsmålet om indvandring fra muslimske lande.
Over for B.T. udtrykker hun bekymring for, om tilstrømningen fra samfund med andre normer for homoseksualitet kan påvirke frihedsrettighederne i Danmark.
Hun argumenterer for, at der bør være en grænse for, hvor stor tilstrømningen kan være, hvis bestemte værdier følger med.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ministeren peger derfor på en stram udlændingepolitik som et af de redskaber, hun mener kan være med til at beskytte de danske frihedsværdier.
Dermed er debatten ikke længere alene et spørgsmål om én debattørs kontroversielle udtalelser. Den handler også om, hvordan politikere skal reagere på holdninger, der efter deres opfattelse udfordrer grundlæggende rettigheder.
Henviser til undersøgelse om muslimske mænds syn på homoseksualitet
I interviewet fremhæver Ane Halsboe-Jørgensen en undersøgelse fra Statens Serum Institut, som udkom i 2025.
Ifølge de tal, ministeren henviser til, mener 16 procent af muslimske mænd i Danmark, at homoseksualitet er helt i orden.
Undersøgelsen har også været genstand for debat om forskelle i holdninger til homoseksualitet blandt forskellige grupper i befolkningen.
Samtidig viser det materiale, som omtales i sagen, at homofobiske holdninger ikke alene findes blandt muslimer. Mere end hver femte dansker havde ifølge undersøgelsen homofobiske holdninger.
Det ændrer dog ikke ministerens vurdering af, at bestemte religiøst begrundede holdninger til homoseksualitet udgør en særlig udfordring, når de stilles over for danske frihedsværdier.
Tallene er en del af den politiske debat, men de beskriver holdninger i undersøgelsen og kan ikke i sig selv bruges til at fastslå, hvad alle medlemmer af en bestemt religiøs gruppe mener.
Ministeren kritiserer også dele af højrefløjen
Ane Halsboe-Jørgensens kritik er ikke begrænset til Abud Mustafa eller religiøst begrundede holdninger.
I interviewet bliver hun også spurgt til den tidligere Dansk Folkeparti-politiker Martin Henriksen, der ifølge B.T. har argumenteret imod, at homoseksuelle par skal kunne gifte sig og adoptere børn.
Her tager ministeren ligeledes afstand fra synspunktet.
Hun fremhæver, at ligestillingen i Danmark har gjort det muligt for mennesker at elske den, de ønsker, og stifte familie med den, de elsker. Det er efter hendes opfattelse rettigheder, der skal værnes om.
Hun mener samtidig, at der findes politiske kræfter på højrefløjen, som ikke støtter den udvikling, og at de på dette område deler holdninger med nogle af de religiøse kræfter, hun kritiserer.
På spørgsmålet om, hvor problemet er størst, peger hun dog på de kræfter, der sætter Koranen over dansk lov.
Abud Mustafa har ikke svaret på kritikken
B.T. har forelagt ministerens kritik for Abud Mustafa, men han er ifølge mediet ikke vendt tilbage.
Dermed foreligger der ikke noget svar fra ham på ministerens seneste udtalelser.
Debatten rejser samtidig et grundlæggende spørgsmål i det danske samfund: Hvordan skal der reageres på holdninger, der går imod ligestilling og homoseksuelles rettigheder, og hvordan skal grænsen trækkes mellem religionsfrihed, ytringsfrihed og beskyttelsen af andre menneskers frihed?
For Ane Halsboe-Jørgensen er budskabet klart: Hun vil kæmpe for de frihedsrettigheder og den tolerance, hun mener, Danmark har opnået gennem årtier.
Samtidig har sagen åbnet en ny politisk diskussion om forholdet mellem religion, integration og udlændingepolitik – en debat, der rækker langt ud over Abud Mustafas udtalelser.
