Efter massiv kritik af det skandaleramte ejendomsvurderingssystem er regeringen nu på vej med en politisk kovending.
Cirka 500.000 boligejere kan få tilbagebetalt strafrenter, som staten har opkrævet på boligrestskatter.
For 75-årige Bo Herold har kampen handlet om princippet – og nu ser det ud til, at hans protest har båret frugt.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det har været en langvarig politisk hovedpine, og nu er der udsigt til en markant ændring.
Hundredtusindvis af danske boligejere kan snart få penge tilbage fra staten efter at være blevet opkrævet strafrenter på boligrestskatter, der skyldes forsinkelser i det nye ejendomsvurderingssystem.
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har sendt et lovforslag i høring, som skal gøre op med de omstridte renter.
Forslaget vil betyde, at omkring 500.000 nuværende og tidligere boligejere kan få deres strafrenter tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft fra 2021 – det første år, hvor boligskatter blev opkrævet på baggrund af vurderinger fra det nye system.
Ifølge lovforslaget drejer det sig samlet om cirka 80 millioner kroner, som skal tilbage til de berørte.
Ny minister tager fat på skatteopgøret
Sagen har i længere tid været et politisk problem for skiftende skatteministre.
B.T.s afdækning af opkrævningerne fik den daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at reagere. Hun kritiserede ordningen og satte sit embedsværk til at undersøge mulige løsninger.
Arbejdet var dog ikke afsluttet, da Jakob Engel-Schmidt den 3. juni i år overtog posten som skatte- og vækstminister.
En af hans første politiske meldinger var, at han ville gøre op med de strafrenter, som han betegnede som urimelige.
Nu er der kommet et konkret lovforslag på bordet.
Dermed er sagen rykket fra politisk kritik til et forslag, der kan føre til, at hundredtusindvis af boligejere får penge tilbage.
Strafrenter på grund af forsinkede ejendomsvurderinger
Kernen i sagen er det nye ejendomsvurderingssystem, som har været præget af store forsinkelser og fejlbehæftede vurderinger.
Problemet opstår blandt andet, når en endelig ejendomsvurdering for 2022 viser sig at være højere end den foreløbige vurdering, som boligejeren blev beskattet efter i 2024.
Den højere vurdering kan udløse en boligrestskat. Og efter de hidtidige regler er restskatten blevet pålagt rentetillæg og løbende rentetilskrivning.
Dermed har boligejere kunnet ende med at betale renter på en ekstraregning, der opstod, fordi den endelige vurdering først kom senere.
Det er netop denne mekanisme, som det nye lovforslag skal gøre op med.
Bo Herold blev ansigtet på sagen
En af de boligejere, der har kæmpet mod opkrævningerne, er 75-årige Bo Herold fra Måløv ved Ballerup.
Han stod tidligere i år frem i B.T. og fortalte om sin modstand mod, at staten krævede renter af en boligrestskat, der skyldtes forsinkelser i ejendomsvurderingerne.
For ham var det ikke først og fremmest beløbets størrelse, der var afgørende. Det handlede om, hvorvidt det var rimeligt, at boligejerne skulle betale for konsekvenserne af et system, de ikke selv havde kontrol over.
I Bo Herolds tilfælde løb strafrenterne for skatteåret 2024 op i 314,83 kroner.
Hans hustru havde betalt det samme beløb, fordi ægteparret ejer deres rækkehus ved Kongemosen i Måløv ligeligt.
Samlet havde parret dermed betalt 629,66 kroner i strafrenter.
På den genberegnede årsopgørelse fremgik det, at ændringen skyldtes nye oplysninger fra Vurderingsstyrelsen – nærmere bestemt den endelige og forsinkede vurdering for 2022.
80 millioner kroner skal automatisk tilbage
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, skal de berørte boligejere ikke selv søge om at få pengene retur.
Ifølge forslaget bliver beløbene automatisk udbetalt til boligejernes NemKonto, og pengene vil være skattefri.
Ordningen omfatter både personer, der ejer deres bolig i dag, og tidligere boligejere, som har betalt de omstridte renter.
Også arvinger kan være omfattet, hvis en afdød pårørende har betalt strafrenter.
Er dødsboet fortsat åbent, er der ifølge lovforslaget ingen bagatelgrænse. Hvis boet derimod er afsluttet, gælder en grænse på 1.500 kroner, blandt andet for at undgå at belaste skifteretterne unødigt.
Forslaget betyder samtidig, at boligejere fremover ikke skal pålægges de pågældende strafrenter i nye sager, hvor renter og tillæg endnu ikke er blevet opkrævet.
Nu venter den politiske behandling
Selv om lovforslaget er sendt i høring, er opgøret endnu ikke endeligt gennemført.
Høringsfristen udløber den 6. november, hvorefter lovforslaget skal fremsættes til behandling i Folketinget.
Det er derfor den videre politiske proces, der skal afgøre, hvornår tilbagebetalingerne kan gennemføres.
For Bo Herold er udsigten til en ændring dog et klart skridt i den rigtige retning.
Han glæder sig over, at sagen nu ser ud til at føre til handling, og fastholder, at skattesystemet skal behandle borgerne rimeligt.
“Der skal jo være en vis rimelighed i skattesystemet, og det her var langt over stregen,” siger han.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil Bo Herold og omkring en halv million andre boligejere dermed kunne få de omstridte strafrenter tilbage – efter en sag, der har sat endnu et kritisk fokus på det nye ejendomsvurderingssystem og statens håndtering af boligskatterne.
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen Politik i Danmark på linket her https://www.facebook.com/groups/1221596540153888
