En ny dansk undersøgelse afslører, hvor hurtigt unge mænd kan blive præsenteret for kvindefjendske budskaber og ekstreme mandeidealer på sociale medier. På TikTok kunne der gå blot 21 sekunder, før en kunstig profil med interesse for dating blev mødt af indhold fra manosfæren. Nu kræver ministre et opgør med platformenes algoritmer.
Det kan begynde med en uskyldig interesse for fitness, dating eller ønsket om at forbedre sit udseende.
Men ifølge en ny dansk undersøgelse kan vejen fra almindelige videoer til kvindehad og ekstreme forestillinger om maskulinitet være foruroligende kort.
Et forsøg med kunstige profiler på TikTok viser, at der i gennemsnit gik omkring tre minutter, før profilerne blev præsenteret for indhold fra manosfæren. For en profil med interesse for dating skete det allerede efter 21 sekunder.
Dermed bliver en politisk debat om unges trivsel og sociale medier igen sat på spidsen: Hvor stort et ansvar har platformene for det indhold, der bliver skubbet frem foran børn og unge?
Ministre slår alarm over algoritmerne
Undersøgelsen har fået både beskæftigelsesminister og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen samt forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund til at reagere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ane Halsboe-Jørgensen advarer om, at unge mænd hurtigt kan blive mødt af indhold, der fremstiller mænd som dominerende, følelsesmæssigt lukkede og overlegne i forhold til kvinder.
Hun mener, at udviklingen kræver politisk opmærksomhed, fordi sociale medier fylder så meget i unges hverdag, og fordi de budskaber, de møder, kan påvirke både deres trivsel og syn på andre mennesker.
Ministeren peger samtidig på, at konsekvenserne kan være alvorlige for sårbare unge, hvor påvirkningen ifølge hende kan hænge sammen med mistrivsel, selvskade og selvmordstanker.
Datingvideoer kan føre til ekstremt indhold
Manosfæren er en samlebetegnelse for onlinefællesskaber og profiler, hvor der blandt andet spredes snævre mandeidealer, kvindefjendske holdninger og forestillinger om, at mænd bør dominere kvinder.
Det er ikke nødvendigvis indhold, som unge selv leder efter.
Undersøgelsen peger på, at algoritmerne kan føre brugere videre fra almindelige interesser til videoer, der fremmer mere ekstreme synspunkter. Dermed kan unge blive eksponeret for budskaber, de ikke aktivt har opsøgt.
I forsøget med kunstige profiler indeholdt hver femte video i nogle feeds manosfærisk indhold efter en times scrolling. Op mod hver fjerde video indeholdt rigide mandeidealer.
Det tegner et billede af et digitalt miljø, hvor grænsen mellem almindeligt livsstilsindhold og mere ekstremt materiale kan blive overskredet hurtigt.
Politisk minister kræver opgør med platformene
Christina Egelund retter kritikken direkte mod de sociale mediers forretningsmodel og algoritmer.
Hun mener, at platformene er med til at sprede kvindehadske budskaber, fordi kontroversielt indhold kan skabe opmærksomhed og dermed økonomisk gevinst.
»At tjene penge på at pushe ekstremt indhold er simpelthen usmageligt,« siger ministeren.
Hun fremhæver, at undersøgelsen giver et konkret indblik i, hvordan unge kan blive præsenteret for ekstreme holdninger uden selv at have opsøgt dem.
Regeringen er samtidig på vej med en aldersgrænse på 15 år for sociale medier, som ifølge Egelund skal være et skridt i retning af at beskytte de yngste mod skadeligt indhold.
Undersøgelsen sætter dermed nyt fokus på, om aldersgrænser er tilstrækkelige, eller om der også skal gribes ind over for den måde, platformene anbefaler og fremhæver videoer på.
Ekstreme mandeidealer vinder synlighed
Et af de fænomener, undersøgelsen fremhæver, er looksmaxxing. Det dækker over indhold, hvor især unge mænd forsøger at optimere deres udseende for at opnå større tiltrækningskraft og status.
Nogle af miljøerne forbindes med ekstreme metoder og sundhedsskadelige råd. Det kan blandt andet være indhold om ulovlige stoffer eller såkaldt bonesmashing, hvor man forsøger at ændre ansigtets form ved gentagne slag eller belastninger mod knoglerne.
Ifølge undersøgelsen blev de unge mænd, der bidrog med data fra deres egne feeds, i gennemsnit eksponeret for 25 looksmaxxing-relaterede videoer om ugen i februar 2026. Det var en stigning på 200 procent sammenlignet med marts 2025.
Det viser ifølge rapporten, hvordan bestemte udseendeidealer og forestillinger om maskulinitet fylder stadig mere i nogle unges digitale hverdag.
Fra Andrew Tate til de unges mobilskærme
Et kendt eksempel på den bredere manosfæriske onlinekultur er Andrew Tate, hvis indhold har været forbundet med debatten om kvindesyn og ekstreme mandeidealer.
Men undersøgelsens centrale pointe er, at fænomenet ikke længere kun findes i lukkede internetfora, som brugerne selv skal opsøge.
Indholdet er rykket ind på de sociale medier, som unge allerede bruger hver dag, og kan blive anbefalet gennem algoritmerne.
Undersøgelsen kombinerer data fra unges egne feeds med forsøg med kunstige profiler, interviews med unge mænd og viden fra fagpersoner. Det giver et bredere indblik i, hvordan de møder indholdet, og hvordan det kan påvirke deres forståelse af køn, relationer og identitet.
Nu står det politiske ansvar i centrum
Resultaterne rejser et spørgsmål, som politikerne ikke længere kan nøjes med at diskutere på et overordnet plan: Hvordan skal samfundet beskytte unge mod skadeligt indhold, uden at de selv behøver at opsøge det?
For regeringen handler udfordringen både om unges trivsel, ligestilling og platformenes ansvar. Samtidig viser undersøgelsen, hvor hurtigt anbefalingssystemerne kan føre brugere videre til indhold, som de ikke nødvendigvis havde tænkt sig at finde.
Om en aldersgrænse på 15 år kan gøre tilstrækkelig forskel, eller om der bliver behov for yderligere politiske indgreb, er fortsat et centralt spørgsmål.
Men undersøgelsens mest opsigtsvækkende resultat er allerede tydeligt: Der behøver ikke gå timer eller dage, før unge møder manosfærens budskaber. I nogle tilfælde kan det ske på under et halvt minut.
