Regeringens ambition om at skabe bedre vilkår for børn kan få en alvorlig bagside. Det advarer Tænketanken Prospekt om i et nyt notat, der retter kritik mod milliardinvesteringer, flere systemer og en udvikling, hvor forældrene risikerer at få mindre plads.
En god barndom kan ikke vedtages på Christiansborg. Den kan heller ikke sikres med milliardbevillinger, politiske strategier eller nye handleplaner.
Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra Tænketanken Prospekt, der i et nyt notat retter blikket mod regeringens vision om Børnenes Danmark.
Ifølge tænketanken er ambitionen om at styrke børns trivsel sympatisk. Men der er en risiko for, at ønsket om at hjælpe børn ender med at give staten en stadig større rolle i deres opvækst – på bekostning af familien.
Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Advarer mod grænsen mellem omsorg og kontrol
Regeringen vil investere massivt i daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Samtidig skal der sættes ind mod blandt andet mistrivsel, skolefravær, digital afhængighed og social ulighed.
Men ifølge direktør Søren Peter Hansen bør man stille et afgørende spørgsmål: Hvornår bliver omsorg til kontrol?
Han advarer mod en udvikling, hvor flere problemer automatisk fører til flere statslige indsatser og mere professionel indblanding i familiernes hverdag.
”Regeringen vil det bedste for børnene. Men det er et misforstået hensyn, hvis svaret på alle problemer bliver mere stat, flere systemer og mere professionel indblanding i familiernes liv,” siger Søren Peter Hansen.
Hans pointe er, at familien ikke blot er endnu en institution blandt mange. Den er det første fællesskab, børn indgår i, og det sted, hvor de grundlæggende relationer og roller formes.
Milliarder går til institutionerne – men hvad med familierne?
Kritikken kommer samtidig med, at Folketinget førstebehandler finanslovsforslaget for 2027.
Her er der ifølge pressemeddelelsen afsat 1,2 milliarder kroner til Børnenes Danmark i 2027.
Men Tænketanken Prospekt mener, at investeringerne i høj grad retter sig mod institutioner og systemer, mens der er mindre fokus på at give familierne mere tid sammen og større frihed til selv at indrette hverdagen.
Det rejser ifølge notatet et grundlæggende spørgsmål om, hvem der i sidste ende skal have ansvaret for børnenes opvækst.
I regeringens grundlag beskrives familien som rammen om det enkelte barns opvækst. Umiddelbart efter fremhæves daginstitutionernes store betydning.
Ifølge tænketanken risikerer familien dermed at blive en del af et stadig større system af daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, psykologer, kommuner og sociale myndigheder.
Konsekvensen kan være, at forældrene i stigende grad bliver betragtet som samarbejdspartnere i et system frem for som de primært ansvarlige for deres egne børn.
Familien kan ikke erstattes af staten
Søren Peter Hansen understreger, at staten godt kan bidrage med bedre rammer, flere voksne omkring børnene og adgang til hjælp, når der er behov for det.
Men der er grænser for, hvad politiske beslutninger kan udrette.
”Familien skal ikke erstattes af systemet, men understøttes af det,” forklarer han.
Det er et centralt budskab i notatet, der ligger i forlængelse af tænketankens tidligere familiepolitiske arbejde. I august udgav Prospekt blandt andet notatet Familien som politisk kampplads, som ifølge tænketanken viste, at familien kun nævnes få gange i regeringsgrundlaget.
Tænketankens udgangspunkt er, at familien er samfundets mest grundlæggende fællesskab og en afgørende forudsætning for det gode liv.
Trivsel kan ikke trylles frem med reformer
Notatet retter også kritik mod forestillingen om, at børns trivsel kan sikres gennem politiske planer, målinger og økonomiske investeringer alene.
Gode institutioner og målrettede indsatser kan gøre en forskel. Men de kan ikke i sig selv skabe nærvær, venskab, tillid eller følelsen af at høre til.
Ifølge Søren Peter Hansen er der derfor en risiko for, at ambitionen om at løse alle problemer gennem politiske initiativer overser nogle af de vigtigste elementer i et barns liv.
Han fremhæver samtidig, at modgang ikke nødvendigvis er noget, der kan eller skal fjernes fuldstændigt fra et menneskes tilværelse.
Advarer mod at gøre børn til tal i et regneark
En anden bekymring i notatet er, at børn risikerer at blive betragtet ud fra deres præstationer eller deres fremtidige værdi for samfundet.
Ifølge tænketanken skal et barn ikke reduceres til statistik, målbare resultater eller en kommende del af arbejdsstyrken.
Barnet skal først og fremmest mødes som et menneske med sin egen historie, sine egne muligheder og retten til at forme sit eget liv.
Tænketankens overordnede budskab er derfor klart: Politiske beslutninger kan skabe bedre rammer for børns opvækst, men de kan ikke vedtage en god barndom.
Spørgsmålet er ifølge Prospekt, om regeringens ambitioner giver familierne bedre muligheder – eller om de samtidig risikerer at flytte endnu mere ansvar fra hjemmet til staten.
