En motorvej er mandag formiddag fuldstændig spærret med ukendt tidshorisont. Det sker, efter et uheld har fundet sted. Adskillige udrykningskøretøjer og en redningshelikopter er blevet rekvireret til stedet.
‘En bil holder på tværs af kørebanen. Redningsberedskab er på stedet.’
Sådan skriver politiet blandt andet mandag formiddag, efter et færdselsuheld har fundet sted på en motorvej.
Ifølge P4 Trafik er der tale om et solouheld.
Strækningen er i skrivende stund fuldstændig spærret med ukendt tidshorisont for, hvornår der igen kan åbnes, oplyser politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I myndighedsmeddelelsen oplyser politiet, at det er på Holstebromotorvejen i nordvestgående retning – umiddelbart efter afkørsel 18 Sinding, at uheldet er sket.
Gorm Lauridsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser til Ekstra Bladet, at en redningshelikopter er landet på stedet.
Vagtchefen kan dog intet sige om eventuel personskade.
‘På grund af et større olieudslip fra færdselsuheldet, skal kørebanen ryddes grundigt op inden vejen åbnes,’ skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Den nordgående trafik ledes ifølge politikredsen lige nu af ved afkørsel 18 Sinding.
Presse-fotos.dk følger sagen.
Opdatering:
Kort inden klokken 11 deler politikredsen nyt om situationen på motorvejen.
Af en opdatering på Politi Update fremgår det, at trafikken i nordgående retning ikke længere bliver ledt af ved afkørsel 18 Sinding.
Bilister kan derfor nu langsomt komme forbi uheldsstedet via nødsporet, lyder det.
‘Der vil fortsat være oprydning af olieudslippet på stedet – det vil tage nogle timer endnu,’ lyder det.
Til TV Midtvest oplyser vagtchefen, at man mistænker, at bilisten har fået et ildebefindende på motorvejen og derfor er kørt ind i autoværnet.
Personen er blevet fløjet med helikopter til Universitetshospitalet i Skejby.
“Vedkommende er i stabil tilstand,” siger han.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

