En melding om brand i en bil er søndag aften indgået fra København, efter et sammenstød mellem to personbiler.
Søndag aften klokken 21.58 indgik der en melding ved Hovedstadens Beredskab om en bilbrand som følge af et færdselsuheld.
Billeder fra stedet viser, at to personbiler tilsyneladende har været involveret i sammenstødet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er helt konkret på Tomsgårdsvej i den nordvestlige del af København, at uheldet er sket.
Politiet har en enkelt patrulje på stedet, da Presse-fotos.dk’s udsendte ankommer.
Den ene personbil ses med skader på venstre front, mens en airbag i det andet køretøj er blevet udløst.
Ingen af køretøjerne har synlige skader som følge af en brand.
De nærmere omstændigheder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

