Billeder fra området vidner om, at det er et særdeles voldsomt uheld, der søndag aften har fundet sted. Ambulancer samt politi- og beredskabskøretøjer er på stedet, hvor en bil ligger på taget i grøften. Politiet deler yderligere oplysninger.
Det er utvivlsomt et yderst heftigt uheld, der søndag aften har fået både politi- og beredskabsfolk til at rykke ud.
Minimum to ambulancer er ligeledes at se ved uheldsstedet, hvor en bil ligger på taget i grøften.
Billede- og videomateriale viser, at beredskabet har fastgjort et trækspil på personbilen, der bliver bjærget fra grøften.
Presse-fotos.dk har været i kontakt med politiets vagtchef, der deler yderligere oplysninger om hændelsen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


“Vi troede først, at det var et solouheld, men det er et færdselsuheld mellem to parter,” siger Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, om uheldet, der har fundet sted på Skovsborgvej ved Svendborg.
Meldingen fra stedet indgik kort inden klokken 20, men da redaktionen er i kontakt med politiet omkring klokken 21 lyder det, at politiet fortsat er til stede ved uheldsstedet, hvor man venter på vejhjælp.
Det er dog begrænset information, politiet har i sagen i skrivende stund.
Der skulle dog ifølge vagtchefen ikke være sket alvorlig personskade.
Det er for nuværende uvist om nogen implicerede er blevet kørt på hospitalet, ligesom årsagen til uheldet endnu ikke kendes.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny informationer kommer frem.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.











