En uhyggelig sag udspiller sig søndag eftermiddag, hvor man frygter, at en person kan være omkommet. Politiet deler i den forbindelse et billede med offentligheden
Søndag formiddag kort før klokken 15.00 har politiet delt et uhyggeligt billede i en pressemeddelelse.
På billedet fremgår en tom kørestol, der står helt ude på spidsen af en badebro til en dyb å.
Ingen personer er ifølge politiet at se i nærheden.
Derfor er en større aktion og eftersøgning sat i gang, mens politiet også efterlyser informationer fra offentligheden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der søndag eftermiddag klokken 14.38 har delt en pressemeddelelse med eftersøgningen og billedet af den tomme kørestol.
‘Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om en efterladt kørestol på en bådebro overfor Skibbroen i Ribe. Vi har patruljer i området for at undersøge nærmere,’ oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Samtidig opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at borgere med oplysninger i sagen herunder om kørestolens bruger kontakter politiet på telefon 114.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at han har set politiet være talstærkt til stede i området.
OPDATERING:
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke længe efter offentliggørelsen af pressemeddelelsen med efterlysningen nye oplysninger i sagen.
Det er heldigvis endt godt, lyder det nu fra politiet.
‘Vi har nu fået bekræftet, at kørestolens bruger er i god behold,’ oplyser vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.



