Politikerne har de seneste år løftet kommunernes økonomi, men en stor del af pengene forsvinder ind i stigende udgifter på specialområdet. Nu advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at det kan presse daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje yderligere.
Kommunerne har fået flere penge til velfærd. Alligevel kan det være svært at mærke forbedringerne i hverdagen.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) peger på en markant forklaring: En stor del af de ekstra penge går til at dække voksende udgifter på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Faktisk er hele 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter fra 2018 til 2025 gået til netop disse områder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det betyder, at seks ud af ti nye kroner til kommunal velfærd er blevet brugt på at håndtere stigende udgifter til blandt andet borgere med særlige behov og specialundervisning.
Dermed risikerer de politiske milliardløft til kommunerne at få mindre effekt på de almene velfærdsområder, hvor mange danskere møder velfærdssamfundet i deres hverdag.
Kommunernes økonomiske løft bliver udhulet
Ifølge AE er udviklingen med til at forklare, hvorfor kommunernes økonomiske løft ikke nødvendigvis opleves som et tilsvarende løft i kvaliteten af den almindelige velfærd.
“Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser, at kommunernes samlede udgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde er vokset fra cirka 80 milliarder kroner i 2018 til omkring 93 milliarder kroner i 2025.
Det er en stigning på omtrent 13 milliarder kroner i perioden.
Udgifterne dækker blandt andet indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov samt specialundervisning i folkeskolen.
Botilbud sluger milliarder
En særlig stor del af udgiftsstigningen er gået til botilbud.
Ifølge analysen står botilbud alene for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018.
Kommunerne bruger nu omkring 27 milliarder kroner om året på botilbud.
Til sammenligning ligger de samlede udgifter til det specialiserede skoleområde på cirka 15 milliarder kroner.
Det illustrerer, hvor store beløb der er bundet i de specialiserede indsatser, og hvor meget udgifterne på enkelte områder kan fylde i kommunernes samlede økonomi.
For kommunalpolitikerne skaber det en vanskelig balance: De skal sikre den nødvendige hjælp til borgere med særlige behov og samtidig få økonomien til at hænge sammen på tværs af velfærdsområderne.
Advarer om konsekvenser for skoler og ældrepleje
AE peger på, at de stigende udgifter kan betyde, at der bliver færre penge til de almene velfærdsområder, som også har behov for investeringer.
Det gælder blandt andet daginstitutioner, almindelige folkeskoleklasser og ældreplejen.
“Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer,” siger Lars Andersen.
Dermed handler analysen ikke alene om, hvor mange penge kommunerne samlet får til rådighed, men også om, hvordan udgifterne udvikler sig, og hvor meget der er tilbage til de øvrige opgaver.
Når en stadig større del af budgetterne går til specialiserede tilbud, kan kommunerne få vanskeligere ved at prioritere forbedringer i den almindelige velfærd.
Kæmpe forskel på kommunerne
Analysen peger samtidig på betydelige forskelle mellem landets kommuner.
I Lolland Kommune bruger man 26.490 kroner per indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde.
I Dragør er beløbet til sammenligning 10.900 kroner per indbygger.
Det betyder, at udgiften per indbygger i Lolland Kommune er mere end dobbelt så høj som i Dragør.
Ifølge AE understreger forskellene, at kommunernes økonomiske behov ikke nødvendigvis er ens, og at det bør spille en større rolle, når staten fordeler økonomiske tilskud.
Kommuner med mange borgere med særlige behov kan stå over for en helt anden økonomisk situation end kommuner, hvor udgifterne på området er lavere.
Vil have politikerne til at se på fordelingen
Ifølge AE bør der tages større hensyn til de enkelte kommuners udgifter, når staten fordeler tilskud.
Ellers risikerer kommuner med store udgifter til specialiserede indsatser at blive presset på andre områder, selv når de samlede økonomiske rammer bliver løftet.
Det kan ifølge organisationen skabe en negativ spiral, hvis besparelser på den almene velfærd betyder, at kvaliteten i dagtilbud og skoler falder, eller at forebyggende indsatser bliver svækket.
I så fald kan problemer, der kunne være blevet håndteret tidligere, vokse sig større og potentielt føre til, at flere borgere får behov for specialiserede tilbud.
Dermed rejser analysen et centralt politisk spørgsmål: Er det nok at tilføre kommunerne flere penge, hvis en stadig større del af pengene går til at dække voksende udgifter på bestemte områder?
For AE er budskabet, at kommunernes økonomi skal ses i sammenhæng med både udgiftsudviklingen og forskellene mellem kommunerne.
Ellers risikerer de økonomiske løft, der skal styrke velfærden, at blive svære at omsætte til mærkbare forbedringer i danskernes hverdag.
