Kommunerne har samlet set opbygget store likvide beholdninger, og ifølge en ny analyse fra CEPOS er der plads til markante skattelettelser i store dele af landet. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Nu retter tænketanken et politisk krav mod kommunalpolitikerne: Send flere af pengene tilbage til borgerne.
Mens danskerne betaler kommuneskat, vokser kommunernes opsparinger flere steder i landet.
Det viser en ny analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, der har kortlagt de likvide beholdninger i samtlige 98 kommuner.
Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
Ifølge analysen er kommunernes pengetanke vokset markant siden 2007. Og det rejser et politisk spørgsmål, som kan få betydning for tusindvis af skatteydere: Hvor mange penge skal kommunerne egentlig have stående, før borgerne kan få nogle af dem tilbage?
CEPOS mener, at der i en lang række kommuner er plads til at sænke skatten.
“Jeg synes, at man skal give borgerne deres penge tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
København har 31.685 kroner stående per indbygger
Det er især i hovedstaden, at tallene springer i øjnene.
Ifølge CEPOS har Københavns Kommune en likvid beholdning på 31.685 kroner per indbygger. Det placerer kommunen klart i toppen af analysen.
CEPOS og andre vurderer, at en likvid buffer på omkring 3.500 kroner per indbygger er tilstrækkelig til at håndtere kommunens løbende drift.
Hvis den vurdering lægges til grund, ligger en stor del af Københavns opsparing altså ud over den buffer, der vurderes nødvendig.
Det får tænketanken til at pege på muligheden for betydelige skattelettelser.
Her er det politiske forslag: Sænk skatten markant
Ifølge CEPOS vil København kunne sænke kommuneskatten med 2,88 procentpoint over en fireårig periode, hvis den opsparing, der ligger ud over den foreslåede buffer, bruges til skattelettelser.
For en typisk arbejderfamilie med to børn vil det ifølge analysen svare til 15.509 kroner om året.
Det er et forslag, der sætter fokus på en central politisk prioritering: Skal kommunerne fortsat opbygge store reserver, eller skal en del af pengene i stedet blive hos borgerne gennem lavere skat?
“Københavns Kommune er marineret i penge. Når kommunen har opbygget en så stor opsparing, bør politikerne overveje, om pengene ikke er bedre placeret hos borgerne,” siger Karsten Bo Larsen.
96 kommuner har opsparing over den foreslåede buffer
Det er dog ikke kun hovedstaden, der er i søgelyset.
Ifølge CEPOS ligger opsparingen i 96 ud af landets 98 kommuner over 3.500 kroner per indbygger.
Dermed mener tænketanken, at der også i mange andre kommuner kan være mulighed for skattelettelser.
Analysen kortlægger kommunernes likviditet og beregner, hvor meget skatten ifølge CEPOS vil kunne sænkes på baggrund af de beløb, kommunerne har stående.
Det betyder dog ikke, at alle kommuner nødvendigvis har samme økonomiske råderum. De konkrete muligheder afhænger blandt andet af den enkelte kommunes økonomi og planer for pengene.
CEPOS afviser, at skattelettelser nødvendigvis skal koste velfærd
Et centralt spørgsmål i debatten er, om lavere kommuneskat vil betyde færre penge til skoler, daginstitutioner, ældrepleje og andre kommunale tilbud.
Det afviser CEPOS som en nødvendig konsekvens.
Ifølge tænketanken er kommunernes serviceudgifter allerede begrænset af det statslige serviceloft. Derfor mener CEPOS, at kommunerne kan bruge en del af deres store likvide beholdninger til skattelettelser uden nødvendigvis at skære i den kommunale service.
“Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer,” siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS peger desuden på, at kommunerne kan omprioritere og effektivisere driften, hvis økonomien senere skulle komme under pres.
Det er en del af argumentationen for, at skattelettelserne ikke nødvendigvis vil føre til nye skattestigninger eller nedskæringer i velfærden få år senere.
København peger på anlægsprojekter – CEPOS er skeptisk
Københavns Kommune har tidligere peget på, at en del af den store likvide beholdning er disponeret til kommende anlægsprojekter.
Det argument møder dog skepsis fra CEPOS.
Ifølge Karsten Bo Larsen er det vanskeligt at forestille sig, at planerne kan forklare den meget store opsparing, blandt andet fordi kommunen har anvendt sin anlægsramme fuldt ud, samtidig med at likviditeten er vokset.
Han mener derfor ikke, at flere anlægsprojekter i sig selv løser spørgsmålet om, hvor stor en opsparing kommunen bør have.
Det er dermed blevet et spørgsmål om politiske prioriteringer: Hvor stor en økonomisk reserve skal kommunen beholde, og hvor meget kan eventuelt føres tilbage til borgerne?
Se, hvordan din kommune ligger
CEPOS’ analyse omfatter alle landets 98 kommuner og viser den likvide beholdning per indbygger samt det beregnede potentiale for at sænke kommuneskatten.
Dermed kan borgerne undersøge, hvordan deres egen kommune ligger i forhold til resten af landet.
Tallene er samtidig blevet afsæt for en politisk debat om kommunernes økonomi, størrelsen på deres opsparinger og muligheden for at lade borgerne beholde en større del af deres penge gennem lavere skat.
Det afgørende spørgsmål er nu, hvordan kommunalpolitikerne vil prioritere mellem økonomisk sikkerhed, fremtidige investeringer og skattelettelser.
