Politiet eftersøger nu et barn på 13 år, der er forsvundet. I den forbindelse bliver flere oplysninger delt om barnet herunder blandt andet et billede
Pårørende er sammen med Københavns Politi meget bekymret for en 13-årig dreng, der kort før midnat natten til torsdag pludselig forsvandt.
Ingen personer ved på nuværende tidspunkt, hvad der kan være sket den 13-årige dreng, men politiet deler torsdag aften en efterlysning af ham med flere informationer et billede og en formodning.
Det sker knap 24 timer efter, at drengen forsvandt.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Københavns Politi oplyser torsdag ved 19-tiden, at det er den 13-årige Kurt, man efterlyser.
Han har natten til torsdag forladt sit bosted i Ballerup, oplyser politiet.
‘Vi leder i øjeblikket efter Kurt på 13 år. Han gik fra sit bosted i Ballerup kort før midnat onsdag d. 14. oktober, skriver Københavns Politi i efterlysningen og tilføjer:
‘Vi har en formodning om at Kurt muligvis opholder sig i Midtjylland.’
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen oplysninger om, hvorfor politiet har en formodning om, at Kurt kan være i Midtjylland.
Københavns Politi opfordrer nu offentligheden til at henvende sig, hvis man har oplysninger, der kan føre til, at den 13-årige dreng bliver fundet.
Har du set ham, eller ved du, hvor han befinder sig, beder politiet dig kontakte dem på telefonnummer 1-1-4.
Presse-fotos.dk følger sagen …
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store



