Politisk tiltag skal præge fremtidens nære sundhedsvæsen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Fremtidens nære sundhedsvæsen skal have et større præg fra de borgere, der kommer til at gøre brug af det. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsråd Midt, der nu inviterer borgerne fra de tre berørte kommuner til at sende deres idéer.

Sundhedsråds Midt lægger nu en åben invitation ud til borgerne i Skive, Viborg og Silkeborg kommuner, hvor de beder om borgernes input til forbedringer.

Formålet er, at det lokale sundhedsvæsen skal være mere nært, sammenhængende og trygt i hverdagen i den kommende nærsundhedsplan, som skal sætte rammerne om fremtidens nære sundhedsvæsen.

For Sundhedsråd Midt har ikke svarene selv, så nu skal borgerne hjælpe.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Flemming Jeppesen / Region Midtjylland

Sådan lyder opfordringen i en invitation, som også er blevet udsendt som pressemeddelelse, hvor invitationen allerede er åben.

Fra den 15. oktober og frem til 15. november kan alle borgere i de tre kommuner give deres holdning til kende med et digitalt postkort, hvor input og idéer til fremtidens nære sundhedsvæsen tages imod med åbne arme.

Og det håber formanden for Sundhedsråd Midt, at mange vil benytte sig af.

“Vi har brug for at høre om de erfaringer og gode ideer, borgerne ligger inde med. I Sundhedsråd Midt har vi allerede arbejdet en del med emnet, og vi får gode indspark fra fagfolk, patientforeninger og samarbejdspartnere, men vi vil meget gerne høre borgernes stemme også, fortæller formand for Sundhedsråd Midt, Helle Jensen (LA).

Erfaringer skal på bordet

Det digitale postkost indgår som en del af Sundhedsråd Midts nærsundhedsplan, som skal spille en afgørende rolle i det politiske arbejde for den fremtidige udvikling af det nære sundhedsvæsen i Skive, Viborg og Silkeborg kommunerne.

Selvom det digitale postkort lyder hyggeligt, så er det ikke et postkost, som mange måske kender det.

Det kommer i praksis til at fungere som et elektronisk spørgeskema på Hospitalsenhed Midts hjemmeside.

Her skal borgerne svare på spørgsmål om temaer, som kommer til at fylde i den kommende nærsundhedsplan

Det vil være temaer omhandlende psykisk sygdom, sundhed og trivsel, og borgere i sårbare positioner.

Derudover vil der også være spørgsmål om kroniske sygdomme og multisygdomme.

Det digitale postkort kan sendes i perioden 15. oktober indtil den 15. november, hvor alle besvarelse vil blive taget i betragtning.

Først engang i det nye år vil der blive udformet et udkast til den kommende plan, hvor der forventes høring først i det nye år.

Planen skal vedtages endeligt inden sommer 2027.

Annonce
Annonce
Annonce