Myrdet og brændt: “Din fucking luder”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er i Retten i Næstved, hvor en meget intens retssag har fundet sted de sidste to dage. Presse-fotos.dk har fulgt sagen meget intensivt. Den handler om et mord på en familiefar i Brøndby.

Det er en meget ubehagelig sag, og sikkerheden ved Retten i Næstved kan man vist sagtens kalde meget høj.

Der har nemlig været betjente med maskingeværer til stede samt krav om, at alle tilstedeværende i retten skulle fremvise ID og registreres.

Her er anden dagens retssag.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Foto: Den afdøde blev puttet i ind tønde, som ses på billedet her, hvor politiet indsamler bevismateriale på adressen i Brøndby. Den faktiske tønde brændte med liget.
Foto: Bag vinduerne her på adressen i Brøndby blev pistolen affyret, der tog livet af den 52-årige mand 18. september 2025 i løbet af eftermiddagen.
Se også
Efter drab på familiefar: Trækker pistol i retten

Retten startede klokken 09.30, og programmet i dag var noget kortere. Det betød dog ikke, at dramaet var mindre.

Anklageren lægger ud med at angribe forsvaret for den tiltalte.

For tiltaltes forsvar, som du kan læse om her, handlede det om, at den 52-årige mand, der blev skudt i hjertet og afgik ved døden om eftermiddagen den 18. september 2025 på en adresse i Brøndby, var blevet skudt ved et uheld.

Han har erkendt at have instrueret to andre mænd i at køre ud i en skov ved Rønnede, hvor de overdængede liget, der var placeret i en blå plastiktønde med benzin, inden de satte ild til det og lod det brænde ud i skovbunden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Den udbrændte skovbund udenfor den sjællandske by, Rønnede.
Se også
Lige nu: Drama i retten – politiet trækker våben

Anklageren har svært ved at se, hvorfor der skulle gå så lang tid, inden tiltalte kom med forklaringen om, at det var et uheld.

Tiltalte blev først anholdt en dato i midten af oktober 2025, men drabet fandt sted den 18. september 2025, og afbrændingen af liget fandt sted den 20. september 2025.

Anklageren forstår ikke, hvorfor tiltalte ikke kontaktede 112 med det samme, da skuddet var affyret, og personen afgik ved døden.

I stedet bevægede han sig ud i at forsøge at grave huller, som skulle bruges til at gemme liget, og instruerede derefter to andre mænd i at brænde liget af.

Intenst møde

Forsvareren havde forberedt et længere indlæg om vigtigheden af, at man i retssystemet først kan dømmes skyldig, når der er beviser for selve handlingen, og det klart kan bevises, at de anklagede handlinger har fundet sted.

Han argumenterer for, at selve skudretningen passer med forklaringen om uheldet.

Og at den illustration, som forsvareren og tiltalte gennemførte i retten forinden, ikke var øvet på forhånd, men at pistolen rent faktisk var i den korrekte retning.

Derfra ser han det som en række “tåbelige beslutninger”, der er blevet taget i panik.

Forsvaret lægger desuden stor vægt på, hvor ualmindeligt svært det er for et menneske at tage et andet menneskes liv, og at det altså ikke bare er noget, man gør.

Efter knap halvanden time slutter dagens retsmøde, og en af de fremmødte pårørende begynder at give sin holdning til kende, blandt andet over for en journalist.

“Din fucking luder,” bliver der råbt, inden det talstærkt fremmødte politi eskorterer vedkommende ud af retten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Her ses politiet talstærkt tilstede foran Retten i Næstved. Lyden af drone fylder området rundt om os.
Se også
Nye detaljer i drabssagen ved Skovtårnet
Se også
Familiefar blev skuddræbt og brændt: Nu har politiet nyt

Uden for retten er der også en meget intens stemning, hvor politiet stadig er fremmødt med våben, og der konstant er en drone i luften over os.

Journalisten får flere ukvemsord sendt efter sig på vejen væk.

Dommen er sat til at falde den 20. oktober, hvor Presse-fotos.dk også vil være til stede ved Retten i Næstved.

Presse-fotos.dk har fulgt sagen intensivt under efterforskningen. Det kan du se billeder fra herunder.

Annonce

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce