Efter drab på familiefar: Trækker pistol i retten

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen, der løber af stablen tirsdag handler om, det voldsomme drab der fandt sted på en industrivej i Brøndby. Tiltaltes forklaring har kastet mange “fnys” af sig i løbet af retssagen.

Tågen er nærmest til at tage og føle på.

Men det er ikke en fysisk tåge, der har lagt sig over retssalen. Det er derimod tågen i den tiltaltes hukommelse, der præger en alvorlig drabssag fra Brøndby.

Her blev en 59-årig familiefar skudt i hjertet. Efterfølgende blev hans lig kørt væk i en tønde, inden det blev brændt af.

Sagen behandles i disse dage ved Retten i Næstved, hvor en tredje mand nu er tiltalt for drabet.

Og tirsdag er det hans forklaring, der er i centrum.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Det er i denne bygning, hvor politiet fra et nærliggende overvågningskamera observerede et stort lys omkring klokken 14.25 den 18. september 2025.
Foto: Anklagede nægter ikke, at afdøde skulle have afgået ved døden her. Men han har dog en anden forklaring.
Se også
Familiefar blev skuddræbt og brændt: Nu har politiet nyt

For at få sagens forløb på plads er det værd at bemærke, at to mænd allerede er dømt i sagen for usømmelig behandling af liget. Mere om deres rolle følger længere nede i artiklen.

Men tirsdag er opmærksomheden rettet mod en tredje mand, der er tiltalt for drabet på den 59-årige familiefar.

Den tiltalte er 52 år og har kendt den afdøde i mange år.

Sagen er omgivet af et markant sikkerhedsopbud. Når man i pauserne bevæger sig ind og ud af retslokalet, er muligvis politiets fysisk allerstørste betjente til stede på begge sider.

I et mere eller mindre fyldt lokale med pårørende til både den afdøde og den tiltalte er man nu klar til at høre, hvordan den tiltalte mener, at familiefaderen mistede livet.

Kort fortalt nægter den tiltalte sig skyldig i drab. Han nægter også at have været i besiddelse af den 9 mm-pistol, der ifølge sagen tog livet af den afdøde.

Hans forklaring er, at der var tale om en ulykke.

En forklaring, der mødes med tydelige reaktioner fra flere af de pårørende i retssalen.

Uenighed om biler

Under en usædvanlig gennemgang af hændelsesforløbet bruger forsvareren og den tiltalte en træpistol til at demonstrere, hvordan skuddet ifølge den tiltalte gik af.

Da demonstrationen begynder, retter forsvareren pistolen mod de tilstedeværende nævninge.

“Ja, bare rolig, den er altså ikke ægte,” siger han.

Et øjeblik er situationen næsten afvæbnende. Men alvoren vender hurtigt tilbage.

Den høje forsvarer med det lange hår indtager rollen som den afdøde, mens den tiltalte spiller sig selv.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Foto: Det var i tønder, som disse at liget blev brændt. Tønden med liget i smeltede under afbrændingen i ved den kendte danske attraktion, Skovtårnet.
Foto: Presse-fotos.dk var med i flere dage, da politiet efterforskede sagen på Hesselager i Brøndby.
Se også
Nye detaljer i drabssagen ved Skovtårnet

De to mænd sidder på et kontor i Brøndby. Mellem dem står et usynligt bord.

Sådan begynder den tiltaltes forklaring på det skænderi, der ifølge ham endte med, at den afdøde mistede livet.

Ifølge den tiltalte trak den afdøde pludselig en pistol mod ham, efter at de to havde diskuteret.

Men hvad diskussionen handlede om, står ikke klart. Det gør det heller ikke, om den afdøde rettede pistolen mod den tiltaltes hoved eller bryst.

Den tiltalte forklarer, at han handlede i nødværge. Med begge hænder tog han fat i pistolen og skubbede den tilbage mod den afdøde, der faldt ned på sin stol.

I forbindelse med faldet gik pistolen ifølge den tiltaltes forklaring af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Bevismateriale føres væk fra adressen i et industrikvarter i Brøndby. Den afdøde blev fundet i en skov ved Rønnede.
Se også
Lige nu: Drama i retten – politiet trækker våben

Skuddet ramte den afdøde i hjertet, og han mistede livet.

Kort efter kom endnu en person ind i lokalet.

“Hvad fanden sker der!?,” råber han.

Det er netop denne del er stridspunktet i sagen. For anklagemyndigheden, mener der er tale om drab, mens tiltalte netop mener, at der er tale om et uheld.

Hvordan var det nu?

Det er fortsat uklart, hvad der helt præcist fik de to mænd op at skændes.

Under sin forklaring beskriver den tiltalte imidlertid gentagne gange deres forhold på en måde, der får det til at lyde, som om han havde en faderlig rolle over for den afdøde.

Også den beskrivelse udløser reaktioner blandt de pårørende i retssalen, hvor der lyder flere fnys.

Inden forsvareren får ordet, stiller anklageren en række spørgsmål til den tiltalte.

Men svarene er ikke altid klare.

Flere dele af hændelsesforløbet står tilsyneladende ikke tydeligt i den tiltaltes hukommelse. Det bliver særligt mærkbart, da anklageren spørger ind til, hvorfor han ikke ringede efter hjælp, hvis der blot var tale om en ulykke.

“Hvis det er et uheld, hvorfor har du så ikke ringet 112?”

Den tiltaltes svar efterlader umiddelbart ikke en klar forklaring på, hvorfor han ikke slog alarm.

Også de to mænd, der allerede er dømt for deres rolle i behandlingen af liget, har afgivet forklaring.

I deres forklaringer kunne de huske en anelse mere detaljeret, hvad der foregik den 18.-20. september 2025. Dem kan du læse her.

Retssagen fortsætter igen onsdag den 14. oktober i Retten i Næstved. Her vil Presse-fotos.dk også være til stede hele dagen.

Tirsdag den 13. oktober har der desuden været tumult ved retten, hvor politiet måtte gribe ind mellem pårørende. Det kan du læse om her.

Presse-fotos.dk har fulgt efterretningsarbejdet efter hændelsen i flere døgn. Se det massive stykke arbejde, som der har ligget forud for politiets anklageskrift på mange tusinde sider herunder.

Annonce

Annonce