Mandag måtte politiet flere gange rykke ud til indkøbscentre, efter meldinger om kanonslag
Indkøbsturen blev voldsomt forstyrret for flere danskere i løbet af mandagen, hvor politiet henover dagen måtte kaldes ud til flere centre.
Først indløb der en anmeldelse fra et vidne, der havde set flere unge på el-løbehjul kaste med kanonslag.
(Artiklen fortsætter under billedet.)

Det skete ved Klosterparks Alle i Ringsted, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Hændelsen blev optaget på video, og politiet fandt frem til en 14-årig dreng, der erkendte at have kastet kanonslag, skriver politikredsen. Drengens far blev kaldt til stedet og de sociale myndigheder blev orienteret, fremgår det af døgnrapporten.
Senere på dagen var den dog gal igen.
Her indløb en lignende anmeldelse ved Høng, hvor en gruppe på otte unge kastede kanonslag omkring de parkerede biler ved Høng Centret.
Samme aften modtog Midt- og Vestsjællands Politi lignende anmeldelser fra Nykøbing Sjælland og Jyllinge.