Vandet vælter ned, og bagagebåndene må give fortabt. Københavns Lufthavn er endnu en gang blevet ramt af en markant skade, som skaber store udfordringer for lufthavnens personale.
Det kunne næsten ikke være kommet på et værre tiudspunkt.
En af Danmarks helt store rejseweekender er netop denne, hvor efterårsferien er skudt i gang.
Noget, som oftest også betyder et ekstra stor pres på landets største lufthavn, hvor flere tusinde danskere skal afsted på ferie.
Men midt i denne travle rejseweekend er Københavns Lufthavn blevet ramt af en kritisk skade, der skaber store udfordringer for et personale, der i forvejen arbejder på højtryk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fredag aften gik det galt, da to vandrør lækkede vand ned over to bagagebånd i lufthavnen.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Scenerne blev fanget på video, hvor vandet ses plaske ned på de områder, der normalt sørger for, at rejsende hurtigt kan få fingrene i deres kufferter efter flyveturen.
Og selv om der er tale om en vandskade, der umiddelbart kan lyde begrænset, har den fået konkrete konsekvenser for lufthavnens bagagehåndtering.
To bagagebånd sat ud af spillet
Lørdag morgen var skaden endnu ikke fuldt udbedret.
Københavns Lufthavn oplyste til TV 2 Kosmopol, at begge bagagebånd fortsat var påvirket og derfor ikke kunne benyttes.
Medarbejderne arbejder på højtryk for at få skaderne bragt i orden, men indtil videre må lufthavnen klare sig uden de to bånd.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at passagererne skal frygte en ekstra omgang kaos ved bagageudleveringen.
Her er lufthavnens løsning
Lufthavnen har nemlig omlagt driften, så passagererne i stedet får deres bagage udleveret ved andre bagagebånd.
Dermed forsøger medarbejderne at holde hjulene – eller rettere sagt bagagebåndene – i gang, mens reparationsarbejdet står på.
Ifølge lufthavnen er passagererne derfor ikke umiddelbart påvirket af skaden.
Men vandskaden har altså alligevel sat sit tydelige aftryk på en del af den daglige drift.
Det er ikke første gang, vandet skaber problemer
Det nye vanddrama vækker samtidig minder om en lignende hændelse tidligere på sommeren.
Dengang blev Københavns Lufthavn også ramt af en vandskade, efter at et sprinklerrør blev påkørt i forbindelse med byggearbejde i lufthavnens nye terminal.
Denne gang er det to vandrør, der er årsagen til problemerne.
Det er endnu uklart, hvor lang tid der går, før de to berørte bagagebånd igen kan tages i brug.
Indtil da må lufthavnen finde alternative løsninger, mens medarbejderne arbejder på at få styr på vandet og få bagagehåndteringen tilbage på normal kurs.
For Københavns Lufthavn er det endnu en omgang vandproblemer, der rammer et sted, hvor alt helst skal glide som smurt.
