Mens tusindvis af danskere kæmper med forsinkelser, togbusser og en togdrift, der langt fra lever op til kravene, har DSB-topchefen fået endnu flere penge i lønposen. Det får nu politikere på begge fløje til at reagere voldsomt.
Det er ikke alle steder, der bliver sparet, når det kommer til DSB.
Midt i et år præget af massive problemer med punktligheden har DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, nemlig fået sin faste løn hævet med tre procent.
Det svarer til omkring 237.000 kroner ekstra om året.
Det skriver Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Dermed lander hans samlede lønpakke på cirka 8,2 millioner kroner.
Det får Enhedslistens transportordfører, Leila Stockmarr, til at lange hårdt ud efter både DSB og beslutningen om at hæve topchefens løn.
“Det er jo en parodi. En af de højst lønnede offentlige topchefer, der tjener over tre gange så meget som statsministeren, bliver forgyldt, mens danske passagerer rejser rundt i togbusser og bruger tusindvis af kroner om måneden på pendlerkort til tog, der ikke kører,” siger hun til Ekstra Bladet.
Og timingen gør ikke sagen mindre opsigtsvækkende.
Lønstigningen kommer nemlig i et år, hvor DSB gentagne gange har haft svært ved at få passagererne frem til tiden.
Alene i årets første tre måneder kom omkring en tredjedel af passagererne for sent. Siden har DSB heller ikke levet op til kravet om, at mindst 75 procent af passagererne i fjern- og regionaltog skal ankomme til tiden.
For Stockmarr er det svært at se rimeligheden i, at direktørens løn samtidig går op.
“Jeg synes, det er en skændsel. Ikke kun over for skatteborgerne, men over for de passagerer, der dagligt oplever, at der er driftsproblemer med DSB.”
KRITIK FRA BEGGE FLØJE
Det er dog ikke kun Enhedslisten, der reagerer.
Også Liberal Alliances transportordfører Jens Meilvang undrer sig over lønstigningen.
Han understreger, at han som udgangspunkt ikke er modstander af høje lønninger til offentlige topchefer.
Men lige præcis i denne situation har han svært ved at forstå beslutningen.
Ifølge ham er det vanskeligt at forklare, hvorfor DSB’s administrerende direktør skal have flere hundrede tusinde kroner ekstra, når selskabet samtidig står midt i alvorlige problemer med blandt andet punktlighed og drift.
Dermed tegner der sig et sjældent billede af politisk enighed på tværs af fløjene.
DSB: LØNNEN FØLGER NORMAL PRAKSIS
Hos DSB bliver kritikken mødt med en forklaring om, at lønstigningen ikke er koblet direkte til de aktuelle resultater på jernbanen.
Anne Hedensted Steffensen, der er formand for DSB’s vederlagsudvalg og næstformand i bestyrelsen, oplyser til Ekstra Bladet, at reguleringen følger selskabets gældende vederlagspolitik og almindelig markedsbaseret praksis.
Lønnen er ifølge DSB ikke knyttet til ét konkret resultatmål eller udviklingen i et enkelt nøgletal.
Samtidig erkender DSB, at punktligheden har været udfordret.
Selskabet peger blandt andet på omfattende infrastrukturarbejder, et nyt planlægningssystem, hårdt vintervejr og mange hastighedsnedsættelser som nogle af årsagerne til problemerne.
DSB mener derfor, at selskabets samlede udvikling skal tages med i vurderingen – ikke kun punktligheden.
Men for de kritiske politikere ændrer det ikke på det grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor skal DSB-chefen have mere i løn, når passagererne samtidig oplever en togdrift, der halter?
