De fylder lige nu hele området, og billederne fortæller en voldsom historie.
Det er en alvorlig situation, der tirsdag har udspillet sig.
Myndighederne er rykket talstærkt ud til området.
Der bliver lige nu arbejdet på stedet for at få overblik over situationen.
Og politiets tilstedeværelse kan fortsat mærkes i området.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er lige nu talstærkt til stede ved Granskoven i Glostrup.
Til TV 2 Kosmopol fortæller Københavns Vestegns Politis vagtchef, at der er tale om et større slagsmål, samt at en person er blevet ramt af en kniv.
“Da vi kommer frem, viser det sig, at det er ganske rigtigt (at der har fundet et slagsmål sted, red.). En person er også blevet ramt i armen af en kniv, men det er ikke livstruende,” siger vagtchefen og tilføjer, at den ramte er kørt på hospitalet.
Ubekræftede oplysninger, som vidner har fortalt til Presse-fotos.dk, tegner et billede af en meget uhyggelig situation.
Blandt andet har et vidne fortalt, at der kom flere sortklædte og maskerede personer løbende i området.
Derudover er der blevet set en person cykle med en machete.
En machete er en lang, bred og kraftig kniv, der bruges som redskab til at rydde tæt vegetation eller som våben.
Klokken 18.15 oplyser TV 2-regionen, at der ingen anholdte er i sagen, men at politiet fortsat vil være til stede i området uden en fastsat tidshorisont.









