Glad borgmester med ny folkeskole: Udsigt til smuk fugleø og stor idrætshal

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er gode ting i vente for den lille københavnerskole.

I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager form, er planerne for en ny folkeskole også ved at tage form.

Skolen skal efter planen stå klar i 2033 og bliver bygget med både undervisning, idræt, natur og fællesskab for øje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Her er Norges næste konge
Se også
Kongen er død

Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.

Skolen på Levantkaj får en placering tæt på både vandet, bylivet og et naturområde.

Det betyder, at eleverne kommer til at have grønne omgivelser tæt på skolen, ligesom de får udsigt til en særlig fugleø midt i København.

Selve skolen kommer til at rumme 18.000 indvendige kvadratmeter.

Her er ambitionen at skabe mindre enheder, der kan give plads til forskellige former for undervisning, leg, idræt, ophold og fordybelse.

Uden for skolens sydside skal der samtidig være en 11-mandsfodboldbane, som skolen kommer til at dele med Copenhagen International School (CIS).

Men skolen skal ikke kun være et sted, eleverne opholder sig i skoletiden.

Når undervisningen er slut, er planen, at bygningen skal åbnes mere op mod resten af bydelen og fungere som et lokalt samlingspunkt.

Det skal blandt andet ske gennem skolens faciliteter, som lokale foreninger får mulighed for at benytte.

En stor idrætshal med springgrav bliver en del af skolen, ligesom der skal være et folkebibliotek, som kan bruges af alle Nordhavns beboere.

Dermed er ambitionen, at den nye skole ikke blot skal være en folkeskole, men også en bygning, der kan være med til at skabe liv i den nye bydel uden for skoletiden.

For børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager er behovet for nye skoler tæt forbundet med Københavns udvikling og de mange nye boliger og byområder, der kommer til i disse år.

Han glæder sig derfor over, at planerne for Skolen på Levantkaj er kommet et skridt videre:

– Det glæder mig, at København er en attraktiv hovedstad, og at der derfor er behov for at etablere nye bydele med dertilhørende folkeskoler. Der er flere år til, at skolen står klar, men planerne er lovende, og med midlerne i budgettet for 2027 vil skolen være et skridt tættere på at blive en realitet, fortæller Jakob Næsager (C).

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce