Onsdag eftermiddag er der sket udrykninger i blandt andet Odense, Kjellerup og Børkop. Se billeder fra alle byer nederst
Onsdag eftermiddag ved 15-tiden er Fyns Politi til stede på Østergade i Odense, hvor en sort Mercedes og en Skoda er kørt ind i hinanden.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Billeder fra stedet viser, at de to biler holder ødelagt tilbage, men der er ikke meldinger om alvorlig personskade.
Der er samtidig denne eftermiddag sket en udrykning på Lundbjergvej i Børkop i forbindelse med meldinger om et kemikalieudslip, lyder det i den indledende melding til brandvæsenet.
Omkring samme tidspunkt rykkede brandvæsenet ud til en tankstation på Aalborgvej 29 i Knudstrup ved midtjyske Kjellerup.
Her er der ifølge Presse-fotos.dks udsendte blevet spildt cirka 300 liter diesel ved tanken til lastbiler.






