Morten Messerschmidt (DF) og Martin Lidegaard (RV) mødes i dag i retten.
Det sker på baggrund af en injuriersag. Her har Morten Messerschmidt (DF) sagsøgt Martin Lidegaard (R) for injurier, da han mener, at Lidegaard kom med ærekrænkende udsagn under en politisk debat i november 2025.
Det handler blandt andet om, at Lidegaard sagde, at “man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her”.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
FAKTA: Det siger lovgivningen om injurier
Morten Messerschmidt har sagsøgt Martin Lidegaard for at komme med ærekrænkende udsagn. Læs om loven her.
I dag tirsdag står Dansk Folkepartis og De Radikales partiledere over for hinanden i Retten på Frederiksberg.
- Injuriesager er som udgangspunkt private straffesager, hvor det er den, der føler sig krænket, som skal lægge sag an.
- Ofte vil sagsøgeren stille krav om, at den sagsøgte skal idømmes en bøde og betale en økonomisk godtgørelse.
- Messerschmidt har dog hverken gjort krav på bøde eller godtgørelse. Det handler kun om anerkendelsen.
- I sagen er straffelovens bestemmelser 267, 269 og 270 i spil. Heri står, at:
- Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil et år.
- En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.
- Ved vurderingen af, om den er straffri, skal der blandt andet tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.
- Er en beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand en bemærkning herom i domsslutningen.
Kilde: Straffeloven.
RITZAU
