En københavnsk massør er blevet tiltalt for voldsomme handlinger midt under en massagebehandling mod en kvindelig kunde.
Hvad der skulle have været en behagelig tantramassagebehandling for en kvinde om eftermiddagen den 10. september 2025, udviklede sig til alt andet end det.
For på en massageklinik i Indre By i København havde en 59-årig udenlandsk, mandlig massør helt andre planer, da han påbegyndte tantramassagen.
Uden kvindens samtykke gik han nemlig i gang med et voldsomt overgreb på kvinden.
Det fremgår af et anklageskrift, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den 59-årige udlænding er tiltalt for i tidsrummet mellem klokken 15:15 til 17:00 at have voldtaget kvinde ved andet seksuelt forhold end samleje.
Ifølge anklageskriftet har manden uden aftale, samtykke eller varsling indført sine fingre i kvindens vagina og efterfølgende udført oralsex på hende.
Hvad er tantramassage?
Tantramassage bygger på en kombination af massage, åndedrætsteknikker og energiarbejde, der sammen skaber en dyb følelse af nærvær og balance. I modsætning til traditionel massage handler det ikke om at løsne muskelspændinger, men om at vække sanserne og styrke forbindelsen mellem krop og sind. Gennem blide, rytmiske bevægelser bruger massøren hænder, arme og i nogle tilfælde hele kroppen, for at skabe en flydende og intuitiv oplevelse.
Kvinden havde ikke givet samtykke til hverken penetration eller oralsex som led i hendes behandling.
Ifølge anklageskriftet går anklagemyndigheden efter udvisning og et indrejseforbud i en periode på seks år.
Der er altså ikke nedlagt påstand om udvisning for bestandigt.
Anklagemyndigheden sigter også efter, at den 59-årige massør frakendes retten til at tage kvinder og piger i erhvervsmæssig massagebehandling i et fastsat tidsrum, som retten bestemmer.
Der er navneforbud i sagen, men Presse-fotos.dk er bekendt med massørens identitet.
På massagekliknikkens hjemmeside er det stadig muligt at booke tider hos den 59-årige massør. Han har ikke siddet varetægtsfængslet.
Retssagen er begyndt i Københavns Byret mandag den 17. august og foregår over to retsdage.
Da sagen foregår som en domsmandssag, indikerer det, at den 59-årige massør nægter sig skyldig.
Der forventes at falde dom i sagen den 28. august.