Nu kan det stikke helt af: Vanvittig Trump-trussel for åben skærm

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Donald Trump er garant for at komme med vilde udtalelser på sit sociale medie Truth Social. Nu har præsidenten dog kommet med en vild trussel på direkte tv.

Uroen i verden fortsætter, mens krigen mellem USA og Iran har raseret i godt et halvt år.

Det har allerede kostet mange menneskeliv, mens danskerne har kunnet mærke de økonomiske konsekvenser på især brændstofspriserne.

Men skulle man gå og håbe på, at freden var inden for rækkevide, så kunne et nyt udbrud fra den amerikanske præsident nok godt få håbet lidt ned.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Det Hvide Hus

USA’s præsident, Donald Trump, truer mandag med at bombe Oman, hvis landet kommer i vejen for forhandlinger mellem USA og Iran om Hormuzstrædet.

Det gør han i et interview med Fox News.

Oman er involveret i forhandlinger med Iran om en aftale om administrationen af en rute igennem strædet. Irans kyst ligger på den nordlige side af strædet, mens Oman ligger på den sydlige.

Samtidig står en våbenhvile mellem USA og Iran til at udløbe mandag.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale inden for en periode på 60 dage.

De to lande står dog tilsyneladende meget langt fra hinanden.

Allerede i juli sagde Trump, at han anså forståelsespapiret for ikke at være gældende, og han kaldte sine modparter i Iran for “afskum” og “syge”, “voldelige mennesker” efter gensidige angreb.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at udløbet af de 60 dage er “irrelevant”, da forhandlinger aldrig begyndte, skriver ABC News.

Ikke desto mindre udtrykker sikkerhedskilder fra mæglerlandet Pakistan over for nyhedsbureauet dpa håb om, at forhandlingsperioden kan forlænges. Pakistan tror også på, at der kan falde en aftale på plads mellem Iran og Oman før weekenden.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter. Omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde.

Esmail Baghaei siger til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at forhandlingerne mellem Iran og Oman er komplekse, men fortsætter.

Det skriver CNN.

Flere gange har det tidligere lydt, at en aftale om Hormuz skulle være lige på trapperne. Men ifølge Baghaei er årsagen til forsinkelsen, at “flere aktører forsøger at udøve indflydelse på processen”.

Han oplyser desuden, at Iran og Oman er blevet enige om en transitrute gennem strædet, men at en endelig aftale og herunder en fælles erklæring endnu ikke er på plads.

Også i maj truede Trump Oman med bombeangreb.

RITZAU

Se også
Tusindvis af danskere har det: Dette kørekort er ubrugeligt i udlandet

Annonce
Annonce
Annonce