En lille dreng er ifølge Københavns Politi blevet fundet mishandlet på Amager. Politiet oplyser, at det er drengens 38-årige mor, der menes at stå bag
Presse-fotos.dk har netop fået aktindsigt i et anklageskrift fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi, der er rettet mod en 38-årig udenlandsk mor.
Anklageskriftet beskriver en række uhyggelige forbrydelser, som politiet mener, at moren har begået mod sin lille søn.
Forbrydelserne er ifølge tiltalen sket i familiens hjem på Amager over en årrække på 13 år.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi oplyser, at sagen tog sin begyndelse helt tilbage i 2012, da den lille dreng blev født.
Mishandlingen af drengen fortsatte fra hans første år og frem til den 6. april 2025, da politiet blev opmærksom på, hvad der foregik. I tiltalen fremgår det, at alle forbrydelserne mod drengen skete i familiens hjem i den sydlige del af Amager.
Ifølge anklageskriftet blev drengen her i løbet af de 13 år udsat grov vold og mishandling ved blandt andet at blive slået flere gange i ansigtet og på kroppen med et bælte og en bæltespænde.
Desuden blev drengen ifølge Københavns Politi slået på kroppen med ledninger, skohorn, støvkost, kosteskaft, støvsugerrør.
I anklageskriftet fremgår det også, at den 38-årige mor bed sin lille søn i ansigtet og på kroppen og i mindst et tilfælde brændte ham på armen med et glattejern.
Flere gange ugentligt i alle 13 år blev drengen desuden slået med flad hånd i ansigtet og på kroppen, han blev trukket i ørene, revet i kinderne, stukket i maven med en blyant, fik vredet fingrene rundt og fik kastet genstande efter sig, fremgår det i anklageskriftet.
Ud over grov vold og mishandling mod den lille dreng er moren også tiltalt for psykisk vold mod den lille søn.
Det skete ifølge anklageskriftet blandt andet ved, at hun kaldte drengen for svin, stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor hun overhovedet havde fået ham, kaldte ham et unormalt barn, sagde, at hun havde født en djævel, gjorde grin med hans udseende og udsatte ham for store vredesudbrud.
Da der er nedlagt navneforbud, afholder det Presse-fotos.dk fra at beskrive den tiltalte mors identitet nærmere.
Det kan dog nævnes, at hun har et arabisk klingende navn.
Sagen har foregået over flere retsdage ved Københavns Byret – senest den 12. august. Der forventes at falde dom den tirsdag den 18. august.
Den 38-årige mor risikerer en udvisningsdom, fremgår det af anklageskriftet.
Da sagen foregår som en domsmandssag, indikerer det, at hun nægter sig skyldig.


