BREAKING: Video viser dødsvold begået på 32-årig familiefar

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 32-årig svensk familiefar blev i juni slået ihjel på Islands Brygge i København under et VM-storskærmsarrangenemt. Nu bliver en video af overfaldet delt

“Jeg så, at han faldt fremover og ned. Og jeg så, at den sigtedes venner kom hen, og det lignede, at de hoppede ind over og prøvede at sparke ham.”

Sådan har et øjenvidne tidligere fortalt TV 2 om det dødsoverfald, der tirsdag den 30. juni blev begået mod en 32-årig familiefar til to små piger.

Overfaldet skete på Islands Brygge til et VM-arrangement.

To andre øjenvidner har samtidig bekræftet over for mediet, at den 32-årige svenske mand blev sparket i hovedet, efter han var kollapset på jorden i forbindelse med et hårdt slag i halsen.

Sagen har været meget omtalt i danske medier – og nu er B.T. kommet i besiddelse af en video, der viser det slag, der får familiefaren til at kollapse på jorden.

(Artiklen fortsætter under billederne, hvor videoen også kan ses)

Her er den 31-årige mand, der er sigtet for at have tage familiefarens liv
Her ses udrykningen til Islands Brygge efter dødsvolden mod den 32-årige familiefar fra Sverige
Se også
Døde efter overfald: Hundredevis samlet
Se også
Familiefar blev udsat for dødsvold: Nu er der igen meldinger om voldssag på Islands Brygge
Se også
Drabsmistænkt har mørk fortid: Nu bliver han eksempel i omstridt diskussion på Borgen

Videoen viser, at en gruppe af mørkklædte mænd med anden etnisk herkomst end dansk kaster øldåser hen mod en gruppe af svenske fans.

Herefter går den 31-årige sigtede i en sort hoodie truende hen mod det svenske selskab og slår den 32-årige familiefar hårdt i halsen.

Seks sekunder senere falder faren sammen og vågner aldrig op igen.

I videoen er kollapset klippet væk – og derfor vises de spark, som manden ifølge vidnerne får i hovedet, da han ligger bevidstløs på jorden, heller ikke.

B.T. har forelagt videoen for bistandsadvokat Jakob Buch-Jepsen, der er advokat for den 32-årige familiefars hustru og børn.

Han ønsker ikke at kommentere selve videoen, men siger følgende til mediet:

“Sagen er uhørt tragisk, hvor det, som skulle være en fin sommeraften med gode venner og VM fodbold i et trygt og festligt København, pludselig ændrede karakter og udviklede sig til det, der umiddelbart kan fremstå som et uprovokeret og tragisk overfald med dødelig udgang.”

“Som bistandsadvokat for de nærmeste pårørende følger jeg sagen tæt. Hverken jeg eller afdødes familie har yderligere kommentarer og jeg henstiller til, at pressen giver familien ro,” afslutter Jakob Buch-Jepsen.

Du kan se videoen HER.

Annonce
Annonce
Annonce