En ung mand har natten til søndag taget sit eget liv. Politiet bekræfter, at tragedien er sket, og at redningsstyrker har været på stedet
Presse-fotos.dks udsendte var natten til søndag til stede i det, der umiddelbart først kunne ligne en ulykke.
“Et vidne fra stedet har fortalt os, at DSB oplyste i toget, at de havde påkørt en person – og brandvæsenet har sagt, at der ligger noget på skinnerne – men jeg ved ikke, hvad det er.”
“En brandbil holder nede ved togstationen, hvor jeg kan se, at holdlederen taler med lokomotivføreren.”
“Kort efter kørte brandbilen ud på vejen, hvor påkørslen skulle være sket – og hvor der også holder andre udrykningskøretøjer, mens en drone er oppe i luften.”
Ordene kommer fra Presse-fotos.dks udsendte kort efter hændelsen i nat – men senere har politiet bekræftet, at der ikke er tale om en ulykke.
(Artiklen fortsætter under billedet og boksen)

Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
Det er vagtchef Morten Bang fra Østjyllands Politi, der søndag morgen bekræfter, at en 26-årig mand har taget sit eget liv.
Det er sket ved jernbaneoverskæringen på Dambrosvej lige vest for Hinnerup ved Aarhus.
Østjyllands Politi modtog sammen med det øvrige beredskab anmeldelsen om tragedien natten til søndag klokken 01.04.
Politiet oplyser konkret, at de hverken mistænker en ulykke eller en kriminel handling.
Det skriver Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis.
Af hensyn til sagen karakter går Presse-fotos.dk ikke i nærmere detaljer.
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord





