Forfærdeligt: Elever mindes klassekammarat der er gået bort

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Skolens elever er onsdag blevet samlet for at mindes en afdød elev efter en tragisk hændelse

Flaget gik onsdag på halvt på skolen.

Der er en dybt tragisk årsag bag.

En af skolens elever er nemlig afgået ved døden.

På Facebook skriver skolen, at de er dybt berørte over at have mistet en sød og klog elev, ven og kammerat.

“Vi mødte i dag ind til den tragiske besked om, at en af vores elever, en dreng fra 2.g, er gået bort. Derfor har flaget i dag været på halvt. I dag har vi været sammen, og alle har været der for hinanden,” lyder det på Facebooksiden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange har allerede været forbi mindestedet udenfor skolen – her ses billeder fra onsdag eftermiddag

Det er Odense Katedralskole, der oplyser på deres Facebookside, at en af deres mandlige 2.g-elever netop er afgået ved døden.

Derfor er der blevet lavet et mindested, hvor det kan ses, at mange har været forbi for at placere blomster, lys og små hilsner.

“I skolens lille have ud mod Jernbanegade har vi oprettet et mindested, hvor man kan mindes, stille lys, lægge blomster eller hilsner.

Haven er åben for alle i dagtimerne i den kommende tid,” skriver skolen på Facebook.

Fyens Stiftstidende har været i kontakt med rektor på Odense Katedralskole, Lone Bjørndal Thomsen, som ikke vil gå i nærmere detaljer omkring, hvorfor eleven er død-

“Når der sker et tragisk dødsfald følger vi vores kriseplan. I morges samlede vi alle elever i deres klasse og informerede dem. Og lidt senere på formiddagen samlede vi alle elever og medarbejdere i vores hal og mindedes eleven og holdt et minuts stilhed. Og så er vi jo opmærksomme på hinanden,” siger Lone Bjørndal Thomsen til mediet.

Annonce
Annonce
Annonce