Der er flere anholdte.
Det er en lille by.
Den er ellers primært kendt for sine naturoplevelser og interessante museer.
Men tidligere i dag er der sket en frygtelig hændelse.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Det er i den sønderjyske by Haderslev, at politi og ambulancer lige nu er massivt til stede.
Presse-fotos.dk har oprindeligt fået meldinger om et muligt knivstikkeri, men Syd- og Sønderjyllands Politi vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne.
Det rene blodbad
Et vidne, der har talt med Presse-fotos.dks udsendte, oplyser, at tre personer har opholdt sig i lejligheden, mens de angiveligt skulle have været påvirket af euforiserende stoffer.
En uenighed mellem de tre skulle have ført til en konfrontation, hvor der angiveligt skulle have været en eller flere knive involveret.
Og for at bruge vidnets egne ord, så “… ligner det et blodbad i lejligheden.”
Angiveligt skulle en af de tre mænd dog have flygtet fra lejligheden efter episoden.
Det er dog heller ikke oplysninger, som politiet kan bekræfte på nuværende tidspunkt.
På Politi Update skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold, og at tre personer på nuværende tidspunkt er anholdt i sagen.
Presse-fotos.dk opdaterer, når der er flere oplysninger i sagen.
OPDATERING KLOKKEN 18.41:
Syd- og Sønderjyllands Politi melder nu ud på Politi Update, at en 37-årig mand er indlagt på et sygehus, men at hans tilstand er stabil, og at han er uden for livsfare.
To mænd på henholdsvis 29 og 31 år er anholdt i sagen. Den 29-årige er desuden lettere skadet, skriver politikredsen.
I titlen bliver sagen beskrevet som et knivstikkeri, og de to mænd er begge sigtet for grov vold.



