BREAKING: Larven fra helvede spreder sig hastigt – nu er den i disse byer på Sjælland og Jylland

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Larven fra helvede har nu med sikkerhed spredt sig fra Fyn og til flere jyske byer. Der er samtidig også meldinger om, at larven er set i København.

Egeprocessionsspinderen – også kaldet “larven fra helvede” – er blevet fundet i Midt- og Vestjylland.

Det bekræfter Morsø Kommunes kommunikationschef, Rasmus Andreassen, over for TV Midtvest onsdag formiddag.

– Det er korrekt, at vi har konstateret egeprocessionsspinderen i et enkeltstående og nyindkøbt træ. Det blev efterfølgende brændt og bortskaffet med det samme, siger han til mediet og tilføjer, at kommunen ikke vil købe flere egetræer i en periode.

Egetræet, hvor larven er fundet på, er ifølge TV Midtvest købt på en planteskole på Fyn.

Ifølge DR blev larven fundet i Odense i efteråret 2024. Siden er den også blevet spottet i blandt andet Horsens, Nyborg og Munkebo. Og nu også i Morsø Kommune.

Samtidig lyder der meldinger fra Amager onsdag om, at larven muligvis også er fundet på øen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses et billede af larven fra helvede i Odense
Se også
Advarer borgerne efter larve-invasion: Gør det kun værre
Se også
Denne lille pæl har netop dræbt en teenager
Se også
Larven fra helvede spreder sig ufortrødent: Disse danske byer er den nu nået til
Se også
“Larven fra helvede” kan være fortid med dette våben

Det er beboere i Haveforeningen Sønderbro, der har taget et billede af en larveart i nærheden af Prøvestenen, som ligner utrolig meget larven fra helvede.

“Det ligner rigtig meget larver af egeprocessionsspinder,” siger professor Thomas Pape til TV 2 Kosmopol.

Se billedet her.

Egeprocessionsspinderen har som larve omkring 60.000 hår, der kan forårsage kraftig kløe, hududslæt, øjenirritation, luftvejsproblemer og i sjældne tilfælde alvorlige allergiske reaktioner.

I april i år spredte egeprocessionsspinderen sig for alvor i Odense, hvor den har forvoldt store gener for byens borgere.

I kølvandet på et borgermøde fredag og en demonstration lørdag skruer Odense Kommune op for indsatsen – blandt andet ved at hyre flere fagfolk, der kan slå larverne ned.

Søndag meddelte ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), i en pressemeddelelse, at han tager situationen “meget alvorligt”.

Regeringen har bedt relevante myndigheder om at bistå kommuner, der er ramt af larven.

Det antages, at egeprocessionsspinderen, som er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa, er kommet til Odense med importerede træer fra Tyskland i forbindelse med etableringen af letbanen.

Egeprocessionsspinderen forpupper sig i fælles reder og udvikler sig til voksne natsommerfugle efter en til to uger. Når det sker, mindskes risikoen for spredning.

I og med at egeprocessionsspinderen er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa, er den således ikke defineret som en invasiv art i EU.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce