Efter Kirkeminister Ida Auken (S) delte en video på det sociale medie Facebook, har det fået to profiler det til melde sig ud i vredel. Her ministerens besked ovenpå reaktionerne.
Først var det Tine Aurvig-Huggenberger, der i går meddelte til DR, at hun ikke ville være medlem af Socialdemokratiet længere.
Og i dag blev det så Bjarke Larsens tur, der påsin facebookprofil søndag morgen også meddelte sin afsked med noget af en besked til Ida Auken.
“Den lille video, hvor Ida Auken fist pumper sin sejrsrus ud i ministerbilen som en anden MAGA kulturkriger, har forfulgt mig og holdt mig i dårligt humør, lige siden jeg så den første gang”.
Men nu har netop Ida Auken kommet med et svar.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For i et svar til DR siger Ida Auken følgende:
“Folketing og folkekirke rummer begge ordet “folke” i sig. Det er ikke tilfældigt. De er opstået samtidig og defineret af grundloven i 1849. Det første sted, kvinder fik stemmeret, var til menighedsrådene i 1903″.
“Det var her, det første store demokratiske gennembrud efter grundloven skete. Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati. Det er også folkekirken, der åbner folketingsåret med en gudstjeneste. Det at folkekirken nu tilbyder Folketinget en præst, ligger i helt naturlig forlængelse af dette og bør ikke oprøre nogen”.
“Når det er sagt, er jeg ked af, at Tine Aurvig-Huggenberger melder sig ud af partiet, for der er brug for alle i Socialdemokratiet, både ateister, muslimer og kristne, så længe de har en demokratisk indstilling. Tine Aurvig-Huggenberger er en dygtig fagforeningskvinde, der har spillet en vigtig rolle for kvinderne i arbejderbevægelsen, så jeg håber, hun en dag kommer tilbage”.
Sejrsdans
Udmeldeserne kommer på baggrund af en video, som Kirkeminister Ida Auken lagde ud på facebook og instagram, hvor hun i en jubel og sejrsdans provokerede flere medlemmer.
Det sker, fordi Folketinget i de seneste år har holdt ugentlige andagter for medlemmerne og for Christiansborgs ansatte og får nu tilknyttet en fast præst.
Men de to medlemmer mener ikke, at politik og religion skal forenes.
“Det at tilknytte en præst fast til Folketinget på Ida Aukens initiativ er et alvorligt, symboltungt skred i den forkerte retning. Det er med til at nedbryde det skel, der skal være mellem demokrati og religion”, skriver Bjarke Larsen blandt andet på facebook.
Netop videoen, var også prikken over i’et for Tine Aurvig-Huggenberger, der har været medlem af Socialdemokratiet i 36 år.
“Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen over, at hendes forslag om at få en præst tilknyttet Folketinget er lykkedes”.

