Danmarkshistorie er skrevet! Lørdag er hermed en historisk dag i landet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

35,8 grader er målt i Odense, og dermed er rekorden for varmeste junidag i Danmark slået med 0,3 grader.

Der er lørdag målt 35,8 grader i Odense, og dermed er rekorden fra 1947 for den varmeste junidag i Danmark nogensinde slået.

Det skriver DR, og DMI bekræfter det også.

Den hidtidige varmerekord for juni måned blev sat i 1947 i Hillerød, hvor der blev målt 35,5 grader.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Enorm bombe i dansk sport: Elsket legende stopper karrieren
Se også
Gigantisk kran kollapser på dansk havn: Vrimler til med hjælp for at redde liv
Se også
Læger kæmper for drengen på asfaltens liv
Se også
Teenager svæver mellem liv og død: Mødte mørk skæbne på øde vej ved Amager Fælled
Se også
Lørdag klokken 13.14 sker det! Kig op mod rummet

Også rekorden for den absolut højeste temperatur målt i Danmark kan stå for skud i weekenden.

Den blev målt i Holstebro den 10. august 1975, hvor man registrerede en temperatur på 36,4 grader.

Lørdagens rekordmåling er lavet ved H.C. Andersen Airport nord for Odense.

Allerede lørdag klokken 11.30 stod det klart, at varmerekorden for juni var inden for rækkevidde. Her viste termometeret 33,5 grader både i Holbæk og i Tessebølle ved Køge.

Bare en halv time efter meldte Fyn sig på banen med en måling på 34,9 grader ved H.C. Andersen Airport.

Den maksimale temperatur i juni måned de sidste ti år ligger i gennemsnit på kun 19,1 grader. Målingen på over 35 grader lørdag er derfor usædvanlig.

DMI’s varsel om hedebølge, som gjaldt fra fredag middag, udløber søndag aften.

Den særdeles lune lørdag blev bragt frem af en i forvejen rekordvarm nat.

Ved Nordby på Fanø blev nattens laveste temperatur målt til 22,5 grader. Det skrev både TV 2 og DR.

Det gjorde det til den varmeste juninat, der nogensinde er blevet målt i Danmark. Målingerne går tilbage til 1874.

Den hidtidige rekord for en juninat, der lød på 22,4 grader, blev målt i Sandvig i 1917 og i Rønne i 2022, skriver medierne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce