Løkke melder ud: Helt nyt i Trumps strid om Grønland

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Donald Trumps ønske om at gøre Grønland til en del af USA har været luftet i flere år efterhånden. Nu kommer udenrigsministeren med en melding om, hvornår striden kan være slut.

Det har været en af de største diplomatiske kriser, som Danmark og Vesten har stået i.

Den amerikanske præsidents, Donald Trumps, ønske om at gøre Grønland til en del af USA har gjort Atlanterhavet til en kløft imellem de to allierede kontinenter.

Og efter Trump af flere omgange blev afvist – og han rettede blikket mod sin krig i Mellemøsten – har støjen været mindre, og det har i stedet været de diplomatiske processer, der har været i gang.

Processer, som Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu giver status på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Lars Løkke Rasmussen venter, at der inden årets udgang vil være en løsning som følge af forhandlinger mellem den dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe, der har været i gang siden januar.

Han skønner, at der er brug for “et antal møder mere”, fortæller han til Politiken.

– De topdiplomater, vi sidder med, er folk, der er centralt placeret. Også tæt på Trump, siger han på spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske præsident, Donald Trump, vil godkende en skitse til en endelig aftale.

Han uddyber, at den øverste del af administrationen er tæt orienteret om forhandlingerne af diplomaterne.

– Så det er folk helt tæt på, og så må jeg lægge til grund, at de handler på et mandat, som der også kan leveres på, siger Løkke.

Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er anspændt, efter at Trump flere gange har luftet tanken om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Landene blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe. Mens de politiske udmeldinger gik verden rundt og efterlod det politiske system i Europa i chok, har der været stille omkring gruppens arbejde.

Den blev nedsat efter et besøg i Washington D.C. i januar, hvor Grønlands daværende udenrigsminister Vivian Motzfeldt var i USA med Løkke.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det er blandt andet kommet frem, at USA ønsker at åbne tre baser i Grønland for at etablere en bedre sikkerhed, selv om Grønland har sagt, at landets suverænitet skal respekteres.

USA har tidligere været til stede med mange tusinde soldater, men har nu kun én base i Grønland.

/ritzau/

Se også
Vanvidsbillist på fri fod: 10 børn springer for livet
Annonce
Annonce
Annonce