Markant advarsel før Sankt Hans: Bålene er en regulær dødsfælde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag i næste uge er der mange danskere, som vil samles omkring store bål og fejre Sankt Hans med familien. Men det kan få dødelige konsekvenser, hvis man ikke er opmærksom på dette.

Når tusindvis af danskere samles omkring Sankt Hans-bålene for at fejre midsommeren, kan det få fatale konsekvenser for de dyr, der har søgt ly i bunker af grene og kvas.

Det kan nemlig blive dødeligt for en lang række, herunder også folks husdyr.

Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu danskerne til at flytte og genopbygge deres bål umiddelbart inden optænding for at redde dyreliv fra flammerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et sankthansbål kan ligne en uskyldig bunke grene og kvas. Men når bålet får lov at stå, kan det også blive et skjulested for dyr, der risikerer at brænde ihjel på Sankthansaften. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Se også
Stor udrykning: Voldsom brand i pizzaria
Se også
“Jeg dræber dig” råbte voldtægtskvinden, mens hun maste offerets hoved ned i kokain

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Ifølge organisationen bruger dyr som pindsvin, mus, fugle og katte ofte de store bunker af haveaffald som skjulesteder.

Da mange bål bygges op flere uger eller måneder før Sankt Hans, når dyrene at opfatte dem som et sikkert hjem.

Flyt bålet samme dag

Biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse understreger, at den mest effektive løsning er at flytte hele bålet på selve dagen.

– Det skal helst flyttes samme dag, som det bliver tændt. Det er den bedste måde at sikre, at der ikke gemmer sig dyr i bålmaterialet, siger han.

Han advarer samtidig mod at tro, at det er nok blot at ruske eller sparke til bunken.

Nogle dyr bliver liggende af frygt, mens andre har unger, der endnu ikke er i stand til at flytte sig.

Pindsvin fundet blandt gløderne

For nylig oplevede en familie, hvor galt det kan gå, selvom man forsøger at være forsigtig.

Familien havde flere gange rystet og gennemgået deres bål, inden de tændte det. Men da flammerne var ved at dø ud, gjorde de et chokerende fund.

Midt blandt gløderne lå et lille pindsvin – svedent, sammenkrøllet og hårdt medtaget, men stadig i live.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 blev tilkaldt, og pindsvinet fik hurtig hjælp. Heldigvis overlevede det.

Kattekilling overlevede ikke

Ikke alle dyr er dog lige heldige.

I forbindelse med Sankt Hans sidste år blev en kattekilling reddet ud af et brændende bål. Trods redningsforsøget var den udsat for så store mængder røg, at dyrlægerne vurderede, at den ikke kunne reddes.

Killingen måtte efterfølgende aflives.

Sådan undgår du tragedier

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor alle, der planlægger et Sankt Hans-bål, til at flytte hele bålet og bygge det op igen umiddelbart før optænding.

På den måde får eventuelle dyr mulighed for at slippe væk, og risikoen for tragiske hændelser reduceres markant.

Med få minutters ekstra arbejde kan man være med til at redde både pindsvin, fugle, katte og andre smådyr fra en smertefuld død i flammerne.

Annonce
Annonce