Mens valgkampen handler om skat og pension, viser gennemgang af politikeres økonomi markante forskelle i formuer, boligforhold og investeringer blandt landets partiledere.
Valgkampen kredser officielt om skat, pension, boligpriser og danskernes privatøkonomi.
Men når blikket vendes mod dem, der står midt i debatten, tegner der sig et andet og mere personligt billede af økonomi, værdier og livsstil hos partilederne selv.
Ekstra Bladet har gennemgået offentligt tilgængelige oplysninger om en række af landets mest markante partiledere.
Det giver et indblik i boligforhold, formuer, investeringer og pensionsordninger, hvor forskellene i flere tilfælde er markante – og hvor politikernes egne økonomiske virkeligheder ligger langt fra vælgernes gennemsnit.
(Artiklen fortsætter billedet)
Investeringer og boligskift i toppen
For Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh handler det blandt andet om investeringer og boligskift, som ifølge gennemgangen placerer ham tættere på det segment, hans parti ofte henvender sig til.
Hans økonomiske dispositioner bliver i den politiske debat ofte brugt som eksempel på den type privatøkonomi, hvor opsparing og investering fylder mere end gennemsnitlig lønmodtagerøkonomi.
Hos De Konservative er billedet et andet, hvor formand Mona Juul fremstår med et økonomisk fundament, der ifølge gennemgangen er blandt de mest solide i toppen af dansk politik.
Her peger materialet på en økonomi med betydelige aktiver og en livsstil, der i bred forstand placerer sig i den økonomiske topklasse sammenlignet med befolkningen som helhed.
Statsminister Mette Frederiksen fremstår samtidig med en stabil og velkonsolideret økonomi, hvor især løn- og pensionsforhold spiller en central rolle.
Men også her er der politisk opmærksomhed på, hvordan indtægter og formue hænger sammen med det offentlige embede – og hvilke økonomiske vilkår der følger med landets højeste politiske post.
Store forskelle i bolig og hverdag
I Venstre er billedet præget af en mere afdæmpet profil, hvor formandens økonomi i mindre grad forbindes med store investeringer og i højere grad med en traditionel opsparing og boligøkonomi uden de store udsving.
Til gengæld fylder de politiske beslutninger om skat og erhverv stadig tungt i den offentlige debat om partiets linje.
Hos SF’s formand Pia Olsen Dyhr er der ifølge gennemgangen fokus på boligforhold og en økonomi, der i højere grad afspejler en almindelig middelklasseprofil – dog med en adresse og et boligmarked, hvor værdierne i sig selv trækker op i det samlede billede.
Det står i kontrast til partiets politiske linje om omfordeling og økonomisk lighed.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt fremstår ligeledes med både bolig og privatøkonomi, der giver ham en placering i den mere privilegerede del af skalaen sammenlignet med gennemsnitsdanskeren.
Samtidig er der elementer i økonomien, som ifølge gennemgangen giver et mere sammensat billede end den politiske retorik ofte antyder.
Fælles for partilederne er, at deres private økonomi sjældent er et tema, de selv gør meget ud af i den daglige politiske debat. Men i en valgkamp, hvor privatøkonomi fylder mere og mere, bliver forskellene mellem vælgernes virkelighed og toppen af dansk politik alligevel svære at overse.
