Progrock-ikoner fejrer 50-årsjubilæum med dansk koncert

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det canadiske band har i fem årtier holdt kæden stram og kan næste år fejre 50-årsjubilæum med en koncert på deres ‘københavnske hjemmebane’.

I 2027 kan det canadiske progressive rock-band Saga fejre 50-året for dannelsen i 1977.

Gennem de seneste fem årtier har bandet udgivet mere end 20 studiealbum, solgt over 10 millioner plader og markeret sig som et af de mest respekterede navne inden for melodisk progrock.

Michael Sadler og kompagni har længe haft en særlig tilknytning til deres fans i Skandinavien, og har flere gange før optrådt i Danmark.

Derfor er det også nærliggende, at de lægger vejen forbi landet i forbindelse med deres store jubilæumsturné.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pressefoto via All Things Live

Konsekvent klasse

Som led i The Generations Tour 2027 giver Saga en koncert i Amager Bio den 25. april 2027.

I en pressemeddelelse fra koncertarrangørerne i All Things Live beskrives spillestedet som bandets københavnske hjemmebane.

Og de har da også besøgt Amager Bio flere gange tidligere.

Nu kan publikum imidlertid se frem til et gensyn under helt særlige omstændigheder, hvor Saga vil fejre bandets imponerende historie.

‘Publikum kan forvente en aften fyldt med klassiske hits, storslåede arrangementer og den unikke kombination af progrock, melodisk styrke og teknisk overskud, der har gjort Saga
til en institution gennem snart 50 år, når de indtager Amager Bio i foråret 2027,’ lyder det i pressemeddelelsen.

Sagas signaturhits tæller numre som ‘Wind Him Up’, der opnåede en 22.-plads på den canadiske hitliste og en syvendeplads i Tyskland, samt ‘On the Loose’, som blev bandets største hit i USA, hvor nummeret opnåede en 26.-plads på Billboard Hot 100.

Bandets plader har særligt hittet i europæiske lande som Tyskland, Sverige og Norge.

På internationalt plan byder Sagas karriere altså ikke just på det ene top ti-hit efter det andet, men bandet har alligevel med en utrættelig vedholdenhed og et højt bundniveau formået at holde sig relevante i snart fem årtier.

Den 25. april kan du være med til at fejre dette i Amager Bio.

Billetsalget starter den 4. juni klokken 10.00.

Annonce
Annonce
Annonce