Uhyggelige scener i familiehjem: Går fuldstændig amok med kniv

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Familien stod selv i skudlinjen, da Alexander Møllmanns voldelige adfærd eskalerede år før det brutale knivdrab.

En ny bog kaster nu yderligere lys over den voldelige udvikling hos kvindemorderen Alexander Møllmann, samt de episoder i årene før drabet på Louise Borglit i 2016, hvor hans egen familie stod i skudlinjen.

Ifølge bogen ‘Drabet i Parken’ af journalisterne Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile var der allerede et år før drabet klare advarselssignaler om den farlige adfærd, der senere skulle kulminere i det brutale knivdrab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses kvindedræberen Alexander Møllmann, som den nye bog ‘Drabet i Parken’ handler om. Foto: Privat.  
Se også
Snart på fri fod: Sådan lever Præsten fra helvede i fængslet
Se også
Før drabet på gravide Louise Borglit: Faderen pressede på for abort

Det skriver Ekstra Bladet.

Knivtrussel på stationen

En af de mest opsigtsvækkende episoder fandt sted 2. oktober 2015 på Stengården Station nord for København.

Her beskrives det, hvordan Alexander Møllmann under et opgør med sin adoptivmor pludselig åbnede sin rygsæk og trak en stor køkkenkniv frem foran forbipasserende S-togspassagerer.

“Det gør du bare ikke!” råbte adoptivmoren, ifølge bogen, i panik.

Episoden blev siden nævnt i retssystemet, men beskrives nu i detaljer i den nye bog, hvor både adoptivforældre og journalister tegner et billede af en ung mand i dyb psykisk og social deroute.

Situationen på stationen med adoptivmoren, udsprang af, at Alexander Møllmann blev vred over, at hun ikke ville give ham 5000 kroner. Penge som angiveligt skulle gå til hans massive misbrug

Forældrenes kamp og frygt

Møllmanns adoptivforældre fortæller i bogen om en lang og opslidende kamp for at hjælpe deres søn fri af misbrug, vold og trusler.

De beskriver et hjem præget af angst og uforudsigelighed, hvor han ifølge dem gentagne gange krævede penge med voldelige undertoner og udviste truende adfærd.

På et tidspunkt eskalerede konflikten ifølge bogen så voldsomt, at han truede sin far med kniv inde i familiens hjem, mens faderen forskrækket måtte låse sig inde i et rum.

Fra kaos til kriminalitet

Bogen beskriver, hvordan Møllmann tidligt begyndte at begå kriminalitet og misbruge hash og senere hårdere stoffer.

Som 11-årig skal han ifølge adoptivforældrene være begyndt at ryge hash, og siden udviklede hans liv sig i retning af vold, trusler og gentagne indgreb fra myndighederne.

Han blev blandt andet anbragt på institution og dømt i flere sager, men ifølge bogen uden at systemet formåede at stoppe den eskalerende udvikling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses både Louis Borglit og hendes drabsmand Alexander Møllmann. Foto: Privat.

I en sagsoplysning, som citeres i bogen, skal Møllmann have sagt til en sagsbehandler:

“Jeg vil hellere ud og skyde en eller anden end at blive anbragt.”

Udtalelsen indgår som en del af det billede, der ifølge forfatterne allerede tidligt pegede på alvorlig risiko for voldelig adfærd.

Drabet på Louise Borglit

Fredag den 4. november 2016 blev den 32-årige salgsassistent Louise Borglit dræbt i Elverparken i Herlev. Hun blev stukket 11 gange med kniv, mens hun var gravid og på barselsorlov.

Hun døde af omfattende kvæstelser i blandt andet hjerte, lunger og lever.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billede af politiets dykkere, der leder efter mordvåbenet i sagen om drabet på Louise Borglit i 2016. (Arkivfoto.)

Efter flere års efterforskning blev Alexander Møllmann senere dømt for drabet og idømt livsvarigt fængsel.

Ifølge bogens forfattere peger forløbet på, at volden ikke kom ud af ingenting, men at der gennem mange år var tydelige advarselstegn.

De beskriver en barndom og ungdom præget af psykiske vanskeligheder, misbrug, aggression og gentagne sammenstød med både familie og myndigheder.

Møllmann er tidligere dømt for blandt andet vold, røverier og trusler, og mentalerklæringer har beskrevet ham som stærkt farlig og uempatisk.

Annonce
Annonce
Annonce