Ifølge sagsakterne har hun gentagne gange rystet barnet og påført hende stump vold på en måde, der endnu er uvist
En fuldstændig forfærdelig sag får sin ende.
For efter en mor valgte at dræbe sin kun 19 dage gamle baby, har hun nu endelig fået en dom.
Og det er ikke et kort visit i fængslet, der venter hende.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kvinden, som kommer fra Skotland, er blevet idømt mindst 19 års fængsel for drabet på sin 19 dage gamle baby i juli 2023.
Det skriver Sky News.
Morens forklaring i retten var, at det var et andet barn, der var skyld i hendes babys død. En forklaring som retten kaldte “absurd”.
Forsvarsløs baby
Hun var tiltalt for at have dræbt barnet ved gentagne gange at ruske hende og påføre hende stump vold.
Dommeren forklarede, at hun havde udsat barnet for “katastrofal og dødelig vold” og “dræbt en lille, forsvarsløs baby”. Han bemærkede samtidig, at moren i dagene op til babyens død havde sendt beskeder til familiemedlemmer, hvor hun skrev, at hun var “rædselsslagen”for, at der skulle ske barnet noget.
Dommeren sagde desuden, at den moren under retssagen havde afgivet en “absurd forklaring fra vidneskranken”, da hun forsøgte at give et andet barn skylden for spædbarnets død.
Ude foran retten samlede sig en gruppe fra “Glasgow Greens” for at vise deres støtte til familien og barnet ved at sende balloner op til minde om barnet.
De holdt samtidig et banner op med teksten “As the monster goes down, the balloons go up.”