Lars Løkke smider bombe: Her er Danmarks næste statsminister

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Efter intense regeringsforhandlinger står det ifølge Lars Løkke Rasmussen (M) nu klart, hvem der bliver danskernes næste statsminister.

Det har været de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien, siden danskerne gik til valg den 24. marts.

Allerede fra start lød det fra blandt andet fungerende statsminister Mette Frederiksen, at stemmefordelingen mellem partierne – og dermed sammensætningen af Folketinget – betød, at det ville blive alt andet end let at nå hurtigt til enighed om en kommende regering.

Det viste sig at holde stik.

I de første mange uger forsøgte Mette Frederiksen sig som kongelig undersøger at danne regering, men det mislykkedes – og da Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, pludselig pegede på Troels Lund Poulsen (V) som kongelig undersøger, blev ansvaret for forhandlingerne lagt over på den blå side.

Fredag blev det så endelig en kendsgerning, at Venstre-formanden ikke kunne forhandle sig frem til en regering – og derfor lagde Lars Løkke Rasmussen ansvaret tilbage til Mette Frederiksen.

I den forbindelse har M-formanden nu kastet en politisk bombe og afslører for danskerne, hvem der bliver landets næste statsminister.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Lars Løkke Rasmussen bliver her interviewet af Presse-fotos.dk under valgkampen
Se også
Løkke under massivt pres: Vælg blå eller rød nu
Se også
Teenager menes at stå bag alvorlig hændelse

Lars Løkke Rasmussen (M) har fredag trukket støtten til en blå mindretalsregering, og i stedet er regeringsmagten på vej mod Socialdemokratiet.

Det er vurderingen fra Moderaternes formand, som sidder på de afgørende mandater efter valget 24. marts, i et interview med TV 2 News fredag aften.

– Det er nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview på TV 2.

Troels Lund Poulsen (V) går til kongen 20.30 fredag aften. Lørdag venter en kongerunde, erfarer Ritzau.

Her skal partierne et efter et ind til kongen og fortælle, hvem de vil pege på som forhandlingsleder, og hvilken regering de ønsker.

Af de meldinger, Folketingets partier har givet hidtil, peger pilen mod, at Mette Frederiksen (S) igen bliver kongelig undersøger.

Det var hun også i seks uger efter folketingsvalget, indtil Lars Løkke Rasmussen trak støtten til hende 8. maj, da han i stedet gav stafetten til Troels Lund Poulsen. Venstres formand fik to uger. Hans periode udløb fredag med, at Løkke ikke ville støtte hans regeringsprojekt med partierne V-LA-K.

– Vi tager til kongen og peger på Mette Frederiksen, siger Lars Løkke Rasmussen.

I første kongerunde 25. marts pegede Moderaterne på Lars Løkke Rasmussen som kongelig undersøger. 8. maj pegede han på Troels Lund Poulsen.

Når partiet tager til kongen lørdag, er det dermed første gang efter valget 24. marts, at Moderaterne peger på Mette Frederiksen, holder han sit ord.

Mette Frederiksen har allerede givet udtryk for, at hun ønsker at fortsætte arbejdet med den centrum-venstre-regering, som hun i over en måned forsøgte at skabe et grundlag for.

Sker det, er Moderaterne med andre ord på vej tilbage mod en regering, hvor støtten skal komme fra de røde partier fra Enhedslisten i den ene ende til Moderaterne i den anden.

Løkke har selv udtalt sig temmelig skeptisk om at skulle indgå i en regering, hvor Enhedslisten er parlamentarisk grundlag.

– Der er logisk set kun en mulighed tilbage, og det er en regering, der har sit afsæt i midten ud mod venstre, siger Løkke.

Moderaterne blev skabt af Løkke med ønsket om at holde yderfløjene ude af politik.

– Når du spørger om det med afhængighed, så tror jeg, det kommer an på, hvad man måler det på. Respekt for internationale konventioner, det regelbaserede samfund. Der vil jeg hellere være afhængig af Pelle Dragsted (EL), end jeg vil være afhængig af Morten Messerschmidt (DF) for nu at sige det lige ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Annonce

Annonce