Stjerne aflyser på dansk festival: Erstatning er fundet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den britiske stjerne spillede sidste år på Syd for Solen og skulle i år have spillet på endnu en dansk festival. Den koncert bliver dog ikke til noget grundet ‘logistiske udfordringer’.

Om blot to uger løber årets udgave af festivalen NorthSide af stablen.

Den aarhusianske festival har i år navne som Jack White, Idles, Empire of the Sun, Big Thief, Aphaca og Thomas Helmig på plakaten.

Nu er NorthSide-arrangørerne dog blevet ramt af en aflysning fra et af festivalens internationale navne.

Det skriver de i en pressemeddelelse, hvor de samtidig løfter sløret for en erstatning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Vender måske tilbage

Det var lidt af et scoop, da NorthSide landede bookingen af det blot 20-årige stjerneskud Sienna Spiro.

Med sin poppede blanding af soul og jazz har den britiske sangerinde på ganske kort tid markeret sig som et af de største talenter på den globale scene.

Spiro, der debuterede i 2024, har grundet den udtalte hæshed i stemmen draget talrige sammenligninger med Amy Winehouse.

Den 3. juli udgiver hun sit debutalbum ‘Visitor’, der blandt andet indeholder det globale hit ‘Die on This Hill’.

Desværre får NorthSide-publikummet altså ikke mulighed for at opleve numre fra albummet i år.

Sangerinden har nemlig aflyst sin optræden grundet logistiske udfordringer på sin kommende turné, lyder det i NorthSides pressemeddelelse.

Festivalens arrangører melder dog, at de arbejder på at få Sienna Spiro på plakaten i 2027.

‘Lige den popkunstner, vi har manglet’

Mens Sienna Spiro tidligst træder ind på NorthSide-scenen næste år, kan årets tilskuere i stedet se frem til at opleve en anden ung sangerinde.

Det bliver nemlig den 21-årige amerikaner Sofia Isella, der overtager den britiske stjernes spot i programmet.

Hun debuterede i en alder af blot 15 år med ep’en ‘I’m Not Yours’ tilbage i 2020.

‘Med en blanding af industriel lo-fi, artpop, indierock og spoken word har den 21-årige amerikaner på rekordtid markeret sig som en af alternativ popmusiks mest spændende nye stemmer. Hun er lige den popkunstner, vi har manglet siden 00’erne, og hendes intense liveshows har gjort hende til et af de mest omtalte nye navne,’ lyder om Sofia Isella det i NorthSides pressemeddelelse.

Med kompromisløs social indignation og et solidt skud galgenhumor kredser Isellas tekstunivers ofte om emner som misogyni, kvindelig og religion.

Sofia Isella spiller på Nova-scenen lørdag den 6. juni klokken 17.45.

Annonce

Annonce