Dennis Knudsen raser efter kræfthistorie: ‘Langt over min grænse’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I et opslag på sin Instagram-profil raser kendisfrisøren Dennis Knudsen over en falsk kræfthistorie, der florer flere steder.

‘Et far-datter-bånd midt i livets hårdeste kamp.”

Sådan indledes et Facebook-opslag, hvorunder der er et billede af Dennis Knudsen og hans datter.

Opslaget får Dennis Knudsen til at rase på de sociale medier. Han fortæller, at historien angående hans datter er ‘LANGT OVER HANS GRÆNSE’.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto.

I et længere opslag på Instagram sviner Dennis Knudsen de falske artikler, som figurerer omkring ham og hans angiveligt kræftsyge datter.

“DET HER ER LANGT OVER MIN GRÆNSE: AT skrive artikler om mig og min familie på denne måde er bare ikke i orden. Mange overskrifter får jeg ofte. Og lever fint med det. Men de sande historier kommer ofte ikke frem,’ indleder han sit opslag.

‘Der læses og skrives ofte en masse der ikke er hold i. Det er jeg vandt til og lever med det , men denne her artikel er så ulækker og har ingen ting på sig. Jeg har 3 sunde raske børn , og vi alle har det super godt og stor trives i lykke og kærlighed Lys og glæde,’ skriver Dennis Knudsen.

Lyver om kræftsyg datter

Forargelsen stammer ifølge kendisfrisøren fra en række artikler og opslag, hvor det antydes, at hans datter har kræft. Dennis Knudsen deler også billeder af det på sin Instagram. Billedet kan ses herunder.

Foto: Instagram/ Dennis Knudsen.

Historien bliver også delt i en Facebook-gruppe, hvor der deles et billede af Dennis Knudsen og hans datter.

‘Det er en historie fyld med smerte og ubetinget kærlighed,’ skrives der i opslaget på Facebook. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt, hvis man spørger Dennis Knudsen selv.

‘Vi har masser af små børne konflikter som skal være en hver familie liv med små børn , men vi er alle lykkelige og raske,’ skriver Dennis Knudsen.

Han opfordrer til, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.

Dennis Knudsen nævner ikke navnet på det pågældende medie, som skulle have bragt artiklen. Presse-fotos.dk har ikke været i stand til at finde frem til den pågældende artikel.

Annonce

Annonce