Presset vokser, og regningen er begyndt at ramme.
Det, der startede som en militær satsning, har udviklet sig til en økonomisk belastning, der nu trækker dybe spor i hele samfundet. Priser stiger, renter presses op, og hverdagen bliver dyrere for almindelige borgere.
Ifølge EU’s sanktionsudsending David O’Sullivan kan udviklingen kulminere allerede i år.
“Jeg er optimistisk. Jeg tror virkelig, at sanktionerne har haft en betydelig indflydelse på den russiske økonomi. Vi kan i løbet af 2026 nå til et punkt, hvor det hele for Rusland bliver uholdbart, fordi så store dele af deres økonomi er blevet fordrejet til opbygningen af krigsøkonomien på bekostning af den civile økonomi. Man kan kun trodse økonomiens love i en begrænset periode,” siger han i et interview med The Guardian.
Sanktioner rammer hårdt
EU har i flere omgange strammet grebet om den russiske økonomi.
Et centralt mål har været den såkaldte skyggeflåde, som er skibe, der bruges til at eksportere olie uden om sanktioner. Ifølge O’Sullivan er over 600 russiske skibe nu ramt.
Samtidig peger økonomer på, at landet står i sit største pres siden krigens begyndelse.
Olieindtægterne falder, inflationen ligger omkring seks procent, og renten er hævet til hele 16 procent. Det gør det dyrere at låne penge, sværere at drive virksomheder og presser almindelige russere økonomisk.
Krigen fortsætter men koster dyrt
Mens økonomien presses, fortsætter krigen.
Ifølge ukrainske embedsfolk har Rusland øget intensiteten markant og affyret op mod dobbelt så mange droner og missiler i januar sammenlignet med året før.
Det viser, at krigsmaskinen stadig kører, men også at den kræver enorme ressourcer.
For Vladimir Putin kan 2026 derfor blive et afgørende år.
Spørgsmålet er, hvor længe økonomien kan bære belastningen, før konsekvenserne for alvor rammer indefra.
Ifølge EU-vurderingen nærmer det tidspunkt sig.
Og hvis prognoserne holder stik, kan det blive et vendepunkt, som får konsekvenser langt ud over slagmarken.
