Det var forfærdelige scener torsdag morgen, hvor to passagertog kørte frontalt sammen på en strækning omkring byen Kragerup.
18 personer kom til skade og flere af dem var i livsfare, da to tog torsdag morgen stødte sammen på Gribskovbanen.
Presse-fotos.dks udsendte var hurtigt på stedet, hvor flere ambulancer ankom for at hjælpe de tilskadekomne.
Efterfølgende er flere og flere detaljer kommet frem om, hvordan det overhovedet var muligt, at de to tog endte i det voldsomme sammenstød. Og nu fortæller en af passagererne om oplevelsen i toget.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Arif Halawi fortæller til TV 2, hvordan den voldsomme oplevelse var i toget. Han sad og kiggede ud af vinduet, da ulykken indtraf.
Han beretter til mediet om, hvordan der efter sammenstødet var et enormt kaos, da alle i toget var blevet “kastet rundt”.
“Folk råber og skriger, fordi der er folk, der er skadet. Der er glaskår over det hele, der er blod på jorden. Det var meget kaos, føler jeg, men vi var gode til at hjælpe hinanden, siger han til TV 2.
Han understreger dog, det var en “meget frygtelig” situation. Halawi ramte selv ind i et sædde, hvor han ramte hårdt med benene.
Billeder fra mediet viser, at togene fredag aften er blevet kørt væk. Det har taget længere tid, da det var et større arbejde at få de forulykkede toge væk end først antaget.
Det er desuden ifølge Ritzau kommet frem, at det var forsinkelser, der ændrede køreplanen kort før ulykken skete.
Det er endnu uvist, hvorfor det ene tog dog ikke ventede på stationen i nærheden, som det var meningen.
Togdriften på linjen forventes genoptaget tirsdag morgen, lyder det til TV 2.
