Rusland med opsigtsvækkende krigsmelding: “Vesten har erklæret åben krig mod os”

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov kommer fredag med opsigtsvækkende udtalelser om en mulig krig mellem Rusland og Vesten.

Krig raserer i hele verden, hvor de flestes øjne de seneste måneder har været på Mellemøsten og krigen mellem USA og Iran.

Men sideløbende har krigen i Ukraine fortsat i fuld flor. Det har blandt andet fået EU til at godkende et lån til Ukraine på 90 milliarder euro.

Og nu kommer der opsigtsvækkende udmeldinger fra Rusland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Vesten har nemlig erklæret åben krig mod Rusland. Sådan lyder meldingen fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, fredag ifølge det russiske statsmedie Tass.

“Kyiv-regimet og den ukrainske stat bliver åbenlyst brugt som en geopolitisk rambuk,” lyder det fra udenrigsministeren ifølge Tass.

Lavrov slår også ned på, at der angiveligt har været flere meldinger fra europæiske lande, om at de skulle forberede sig på krig.

“Nogle åbenmundede fyre, jeg tror, at de var fra Belgien, har offentligt erklæret, at de forbereder sig på krig med Rusland. Ukraine hjælper dem med at købe tid,” siger han ifølge mediet.

Han beskriver endnu en gang, hvordan Ukraine bliver brugt som en “spydspids”, der ifølge Lavrov ville være hjælpeløs uden europæisk støtte til eksempelvis efterretningsdata og sattelitsystemer.

EU vedtog torsdag nye sanktioner mod Rusland, hvilket har fået Rusland til at svare igen.

Blandt andet har en talsperson fra Ruslands udenrigsministerie varslet “alvorlige konsekvenser” på grund af EU’s sanktioner mod fossile brænstoffer. Det skriver Reuters.

Mette Frederiksen sagde til EU-topmødet i Cypern torsdag, at Europa er en “sværere og farligere situation”.

Se også
Mette F. melder ud om hjemsendelser: “Vi har behov for, at de forlader Danmark”