Nærmest samtlige partier i regeringsforhandlingerne venter på Løkke og Moderaterne, der ikke har vist ansigt, efter at formanden kom med ultimativ krav til Mette Frederiksen (S).
Alle venter på Løkke.
Det er det klare indtryk, man får, når man hører diverse partileder komme ud fra forhandligner på Marienborg og i Statsministeriet.
Lars Løkke krævede nemlig for godt halvanden uge siden, at Konservative og Venstre kom tilbage til forhandlingsbordet – ellers mødte Moderaterne ikke op hos den kongelig undersøger igen.
Men selv om Mette Frederiksen lyttede til Løkkes opfordring, så har Moderaterne ikke været at finde ved den seneste uges forhandlinger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Imens har partiet dog kunne se drømmen om en ny og større version af SVM-regeringen smuldre, eftersom Konservative og SF nægter et samarbejde over midten – alt imens alle afventer, at Løkke og co. sætter sig tilbage ved bordet.
På de sociale medier har videoer og billeder floreret på Moderaternes og Løkkes kanaler, der har vist formanden, der glædeligt deler muleposer og hotdogs ud på gader og stræder i Danmark.
Presse-fotos.dk har også forsøgt at få en kommentar fra Moderaterne om, hvornår de igen viser ansigt ved forhandlingsbordet, men uden held.
Tirsdag er der dog så alligevel lyd fra Lars Løkke Rasmussen.
Det kommer dog ikke i form af Løkkes virke som forhandlingspart eller muleposeuddeler, men i stedet som fungerende udenrigsminister.
For mens danskerne sidder og venter på, at han igen møder op til forhandlinger, så tager Løkke en tur til udlandet.
Tirsdag drager Moderaterne-formanden nemlig til EU udenrigsminister-møde i Luxembourg. Det skriver Løkke i en Instagram-story.
Det er blandt andet situationen i Mellemøsten, der skal diskuteres på mødet.
Dertil siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas ifølge Ritzau, at man forventer, at beslutningen om et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine vil blive godkendt. Lånet har hidtil været blokeret af Ungarn – men set i lyset af Orbans valgnederlag, håber Kallas, at landets veto mod lånet bliver fjernet.
Kallas fortæller dog, at beslutningen først vil blive truffet onsdag, og det vides ikke, om Løkke vil være til stede indtil da.
Hvis det skulle være tilfældet, så skaber det i hvert fald tvivl om, hvorvidt Moderaterne kunne finde på at dukke op til regeringsforhandlingerne onsdag.
Lars Løkke sagde i en video på de sociale medier for to uger siden, at forhandlingerne fortsat var i fase et, hvor antallet af forhandlingspartier blevet skåret ned.
Løkke fortalte i videoen, at han derfor forventer, der går mindst en måned, før at der kommer en ny regering i Danmark.
Siden da har Konservative meldt klart ud, at de ikke deltager igen med Mette Frederiksen som kongelig undersøger, og det har fået flere partier til at opfordre Løkke til at nu at kickstarte næste fase.
Blandt andre har Mette Frederiksen sagt, at der kan dannes en regering nu, hvis partier gad at møde op.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har aktuelt ikke været til forhandlinger i ti dage.
