Vanvittig voldssag: Vampyr-fetish, mishandling og det okkulte

Retssagen mod en 30 årig mand, der er tiltalt for brutalt overgreb og mishandling af sin ekskæreste er i fuld gang.

En relation, der startede som ny kærlighed mellem en 30-årig mand og en 31 -årig kvinde, blev hurtigt til et levende mareridt for kvinden.

I dag lever hun med PTSD og slem angst efter et forhold med ekskæresten, som bedst kan beskrives som ekstremt bizart og brutalt.

Hun levede under et decideret voldsregime, beskriver kvinden i Retten i Holbæk, skriver Ekstra Bladet.

(Billedet fortsætter under artiklen)

Billedet viser tiltalte. Han nægter skyldig i alle anklager mod ham. Foto: Privatfoto.

Kvinden beskriver i detaljer, hvordan den tiltalte fra de blev faste kærester i foråret 2024 fastholdte hende i voldeligt forhold, hvor hun blev udsat for ekstrem vold og blev truet, isoleret, ydmyget og hånet systematisk.

Foruden de varige mén på hendes psyke, så har forholdet også efterladt hende med tydelige fysiske ar på kroppen.

Den 31-årige kvinde har blandt andet fået blomkålsører, udslåede og flækkede tænder, afrevet hår, som aldrig er vokset helt ud, og en permanent synsskade på venstre øje.

Ifølge Ekstra Bladet beskriver hun ekskæresten som magtliderlig, mere monster end menneske, kontrolfreak og fuld af løgn.

Ekskæresten udlægger tingene på en helt anden måde.

Han kan nikke genkendende til udsagnene om meget volden kvinden beskriver. Med en vigtigt forskel.

Den 30-årige påstår, at den grove vold med slag, kvælninger, spark og halsgreb i deres parforhold var en del af et vampyr-skuespil i deres benhårde S/M-sexliv, og at hun hele vejen igennem gav samtykke.

Noget, som kvinden helt bestemt afviser.

Bizar okkult bestialskhed

En særlig mærkværdig dimension af anklagerne mod den 30-årige mand er hans facsination af det okkulte.

“Det begyndte med, at han snakkede i telefon med shamamer og sad med noget spirituel musik. Så skar han mig op i tommelfingeren med barberblad, knive og nåle. Han krævede mit blod, og hældte det så ned i et glas med vand, som han drak, forklarede ekskæresten i retten,” forklarede den 31-årige kvinde i retten, ifølge Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet viser det slags barberblad, som blev brugt til at skære i kvinden. Foto: Privatfoto.

Desuden beskriver kvinden, hvordan han tegnede omvendte kors med hendes blod.

Omvendt kors er ofte brugt som et antikristen eller satanistisk symbol.

Til et spørgsmål fra anklageren om, hvorvidt hun på noget tidspunkt tænkte at hun skulle forlade ekskærsten.

Her svarer hun, at hun var for bange for, hvad han kunne finde på at gøre mod hende eller hende familie. Han havde trods alt truet med at slå hende ihjel før.

Den tiltalte holder fast i, at det voldelige i form af blandt andet kvælningssex kun skete med samtykke:

“Det voldelige var altid seksuelt, og et manuskript, som jeg fulgte. Når hun så besvimede, så bar eller trak jeg hende i håret op til et andet værelse og en ny stilling. Det skete instinktivt, og det ville hun gerne have. Hun sagde aldrig stop,” fortalte manden i Retten i Holbæk.

Den 31-årige kvinde afviser dog dette.

Manden har desuden også hængt kvinden ud for at være ham utro og være prostitueret. Igen noget som kvinden nægter.

Tiltalte er tidligere dømt for grov vold.

Se også
19-årig kvinde tiltalt i brutale pædofiljæger-overfald: Slag, spark og tramp mod mænd