Får kæmpe lussing af elever: Socialdemokratiet ydmyget

Illustrationsfoto

Der var ikke stor tilslutning til den socialdemokratiske sag, da flere af de københavnske politikere var til debat på et gymnasium.

Socialdemokratiet kan umiddelbart være glad for, at de fleste af eleverne på Gefion Gymnasium endnu ikke er fyldt 18 år.

Torsdag var flere velkendte folketingskandidater nemlig til debat på gymnasiet, der ligger i midten af København. Og her var eleverne altså ikke ligefrem overbeviste om den socialdemokratiske sag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var på Gefion Gymnasium, at valgdebatten blev afholdt. (Arkivfoto).

I opslag på Facebook har gymnasiet nemlig smidt et billede op af en afstemning, som eleverne lavede i forbindelse med debatten.

Her blev det nemlig til kun ti stemmer ud af 577 til Socialdemokratiet fra de unge gymnasieelever.

Det var ellers et prominent navn i det københavnske, der var mødt op for at tale Socialdemokratiets sag.

Den tidligere overborgmester i København og nuværende Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) repræsenterede nemlig partiet til debatten. Hun blev ledsaget af blandt andre Jakob Engel-Schmidt (M), Samira Nawa (R), Helle Bonnesen (K) og Carl Valentin (SF).

Det var især Radikale Venstre, der havde godt fat i eleverne fra Gefion Gymnasium. Hele 38 procent af eleverne ville nemlig stemme på dem til folketingsvalget. Herefter fuldendte SF og Enhedslisten top tre med henholdsvis 27 og 12 procent af stemmerne.

Det var ikke kun i det københavnske, at Socialdemokratiet har kæmpet med at overbevise teenagerne. Det var dog til dels lykkedes for en af kandidaterne i det nordsjællandske.

Folketingskandidat for Socialdemokratiet og byrådsmedlem i Gladsaxe Jens Anton Tingstrøm fortæller nemlig på Instagram, at han var på besøg på Ordrup Gymnasie, som han selv siger er “et rimeligt borgerligt sted”:

Her fortæller han, at eleverne ikke var særligt glade for formueskat og lighed. Derfor fik Socialdemokratiet nul procent af stemmerne før debatten. Ifølge politikeren stod partiet dog til ti procent blandt eleverne efter debatten.

Ifølge Sjællandske Medier er det også Radikale Venstre, der har været den store vinder på Allerød Gymnasium.

Også på Frederiksberg Gymnasium har er der tilslutning blandt eleverne. Thomas Rohden (R) har slået en TikTok op, hvor det fremgår at 57 procent ville stemme på partiet.

Se også
Lærerforeningen i opråb: Kræver akutplan for at indfri valgudspil