Store bededag kan være på vej tilbage som fridag for danskerne.
Det stod klart efter den første store tv-debat, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere torsdag valgte at udskrive valg, som finder sted 24. marts 2026.
Under tv-debatten bad værterne partilederne om at række hænderne i vejret, hvis de ønsker store bededag tilbage.
Samtlige partiledere rakte hånden i vejret – dog minus statsministeren, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) samt Martin Lidegaard (R).
Det var deres fire partier, som i 2023 valgte at afskaffe store bededag, som altså ikke var fridag i hverken 2024 eller 2025.
Begrundelsen for at afskaffe fridagen var, at staten havde brug for at spare penge på grund af flere udgifter til forsvaret. Det gav efter sigende tre milliarder kroner mere i statskassen om året at afskaffe fridagen.
Efterfølgende viste det sig, at staten alt i alt fik langt flere indtægter i løbet af året i både 2023 og 2024 end beregnet. Der var således rigeligt råd til at have bevaret store bededag – og stadig få overskud.
På den måde voksede statens formue. Det er det, som politikerne kalder for råderummet.
Torsdagens tv-debat afslørede imidlertid, at store bededag kan komme tilbage, fordi beregningerne netop havde været for pessimistiske.
“Hvis vi havde vidst, at råderummene bare voksede, kunne det være, vi havde grebet det noget anderledes an,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Mette Frederiksen vil heller ikke udelukke et comeback til store bededag. Men hun vil først gerne se på finansieringen.
