Det er de seneste ti år kommet flere på offentlig forsørgelse i hver tredje af landets 98 kommuner.
Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er især kommuner i yderområder, der har fået flere borgere på offentlig forsørgelse.
Det gælder kommuner som Lemvig, Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.
I Lemvig er andelen af borgere på overførselsindkomst eksempelvis steget med tre procentpoint fra 2015 til 2025.
Analytiker Frederik Olsen kalder i en pressemeddelelse udviklingen for “et paradoks”.
Han henviser til, at andelen af borgere på offentlig forsørgelse samlet set er på 15,5 procent.
Det er den laveste andel siden 1976.
Men det er især byområderne, der har set et fald i offentligt forsørgede, mens mange landområder har set det modsatte.
– Selv om der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune.
– Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år, siger han i pressemeddelelsen.
I Gentofte Kommune er andelen af borgere på offentlig forsørgelse eksempelvis faldet fra 10,2 procent til 9,3 procent fra 2015 til 2025.
Til sammenligning er andelen i eksempelvis Lolland Kommune steget fra 32,0 til 32,4 procent i samme periode.
Det kan ifølge Frederik Olsen hænge sammen med, at det i storbyområder er blevet dyrere at bo og leve.
– Et af problemerne er, at det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo.
– Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne, siger Frederik Olsen.
Problemet er ifølge analytikeren, at den øgede tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse mindsker skattegrundlaget i yderområder – med stigende ulighed mellem kommunerne til følge.
– Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte.
– Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed, siger Frederik Olsen.
Offentlig forsørgelse er i analysen defineret som modtagere af ydelser som for eksempel kontanthjælp, førtidspension, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse.