Troels Lund Poulsen slagter komentator efter sviner: Min grænse er nået

Partiformanden ville under ingen omstændigheder høre tale om, at han skulle være en svag politiker.

“Jeg synes, at det var rigeligt svagt at se, han ikke var til de forhandlinger. Undskyld mig, hvis han havde ondt i øjet…”

Sådan sagde politisk kommentator Jacob Bruun om Venstres formand i DR-podcasten Magten, da han skulle forholde sig til, at Troels Lund Poulsen var ude af stand til at deltage i forhandlingerne.

Den kommentar faldt i den grad Venstres formand for brystet, som reagerede i et langt opslag på sin Facebook-profil.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Troels Lund Poulsen finder sig ikke i, at blive kaldt svag.

“Derfor er jeg ærligt talt også noget rystet over, at jeg i går af en politisk kommentator i en DR-podcast bliver kaldt både ‘svag’, og at det er et ‘kæmpe svaghedstegn’, at jeg ikke deltog i regeringsforhandlingerne i mandags, fordi jeg har ‘ondt i øjet’,” tordner Troels Lund Poulsen.

Formanden skriver videre, at han normalt ikke vil synke ned på det niveau, men at hans grænse er nået.

Siger undskyld

Jacob Bruun, der driver konsulentvirksomheden Bruun Advisory og er tidligere rådgiver for Lars Løkke, da han var Venstre-formand og statsminister, gav hurtigt Troels Lund Poulsen en undskyldning efter udbruddet.

Det gør den politiske kommentator på X, men han lægger sig ikke fladt ned.

‘Vil gerne undskylde mit ordvalg. Det kom for hårdt ud i podcasten Magten’, skriver han.

Jacob Bruun står dog fast på, at essensen i budskabet er rigtigt nok.

‘Rokker ikke ved, at jeg synes, at det er et svaghedstegn, at Venstre bliver nødt til at forhandle regering uden formanden, men det skulle jeg have formuleret anderledes. Undskyld og god bedring,’ skriver Jacob Bruun.

Episoden med Troels Lund Poulsens alvorlige øjensygdom har også skabt rystelser i Venstres bagland.

Her udtalte anonyme kilder til Ekstra Bladet, at man ikke vidste, om og hvornår formanden kom tilbage.

Under Troels Lund Poulsens fravær har det været næstformanden i partiet, Stephanie Lose, der har stået for forhandlingerne.