Kulturministeriet melder ud: Her er næste års Medienævn

Kulturministeriet oplyser nu i en pressemeddelelse, at der er udpeget nye medlemmer til Medienævnet. Ifølge ministeren har det nye nævn en stærk og bred kompetenceprofil – her er de:

Hvert år behandler Medienævnet ansøgninger og træffer beslutninger om afgørelse om tilskud til nyhedsmedier efter efter den såkaldte Lom om mediestøtte.

Støtten drejer sig blandt andet om redaktionel produktionssøtte, der er et tilskud til nyhedsmedier baseret på mediernes redaktionelle omkostninger.

Derudover tager Medienævnet også stilling til ansøgninger om innovationsstøtte, som er et projekttilskud til etablering af nye nyhedsmedier og udvikling af nyhedsmedier.

Samtidig med behandling af ansøgningerne om valgt om tilskud af støtte, fører Medienævnet også tilsyn med, om de valgte medier overholder støttevilkårene.

Medienævnet er valgt af kulturministeren – i dette tilfælde Jakob Engel-Schmidt – og består af i alt syv medlemmer.

De syv medlemmer, der er valgt i den kommende periode, lyder nu som følgende, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

  • Advokat og ph.d. Vibeke Borberg (formand)
  • Teknologipolitisk chef Marie Louise Gørvild (Næstformand)
  • Politisk direktør Heidi Robdrup
  • Partner Christoph Nørgaard
  • Professor Jannie Møller Hartley
  • Journalist Per Lyngby (udpeget på baggrund af indstilling fra Danske Medier)
  • Politisk chefrådgiver Hans Jørgen Dybro (udpeget på baggrund af indstilling fra Dansk Journalistforbund)

Den kommende periode går fra 1. januar 2026 til 31. december 2029.

”Det er et utrolig fagligt stærkt nævn med en bred kompetence- og vidensprofil, der træder til. Jeg går ind til de kommende medieforhandlinger med en ambition om at bygge videre på den modernisering af mediestøtten, som vi tog hul på med seneste medieaftale,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt og tilføjer:

“Derfor er jeg også rigtig glad for, at Vibeke Borberg fortsat vil stå i spidsen for Medienævnet, og at Marie Louise Gørvild vil fortsætte som næstformand. Det har været vigtigt for mig at sammensætte et medienævn med både erfarne og nye øjne. Regeringen skal næste år forhandle ny medieaftale og som led i det en ny mediestøtteordning. Det nye nævn skal være rustet til at forvalte støtten i ny en ordning.”

Korte videoer